Loven over alle love
Guld, olie, diamanter og rubiner. Forventningerne er store til den grønlandske undergrund. Rigdommene i fjeldene skal bores, hakkes og sprænges ud og gøre Grønland uafhængig af det danske bloktilskud.
Den nøgle som skal låse op for fjeldenes skattekammer er den nye råstoflov som et enigt Inatsisartut vil vedtage i morgen, fredag.
Og det er en lov som effektivt vil låse skattekammeret op.
Det gør den ved at overdrage Råstofdirektoratet forvaltningsmyndigheden over alle love i Grønland, så snart det har noget med råstofaktivitet at gøre.
Det betyder for eksempel, at hvor det normalt er Departement for Miljø som forvalter miljøspørgsmål, så er det Råstofdirektoratet som overtager miljøforvaltingen, så snart det har med råstofprojekter at gøre. Eller, hvor det normalt er Grønlands Nationalmuseum, som står for fredninger og forvaltning af fortidsminder, så overtager Råstofdirektoratet kompetencen, når det er i forbindelse med mineprojekter. Og de kan med et pennestrøg ophæve fredningen af for eksempel en gammel boplads.
Argumentet for at gøre det på den måde er, et ønske om en samlet myndighedsbehandling for det enkelte projekt. Det skal effektivisere processen og gøre det nemt for mineselskaberne, fordi de kun skal henvende sig ét sted, nemlig i Råstofdirektoratet.
Kritikere frygter dog, at Råstofdirektoratet vil være mere fokuseret på at få etableret nogle miner end for eksempel at passe på miljøet eller værne om kulturminder.
En af dem er Finn Lynge, som har kaldt den nye råstoflov ”en korruption af demokratiet.” Men han er ikke den eneste. Allerede i betænkningen fra den Grønlandske Selvstyrekommission, der udkom i 2003, anbefalede man, at råstofloven ikke skulle have denne specielle status.
Selvstyrekommissionen påpegede, at man sagtens kan bibeholde det såkaldte ”one door”-princip, hvor virksomhederne kun skal henvende sig et sted, men alligevel dele myndighedsbehandlingen ud til de instanser, som plejer at varetage områderne. Men kommissionens anbefaling nåede altså aldrig videre end til selvstyrebetænkningens tætskrevne sider.
Der har i det hele taget ikke været meget plads til anbefalinger og debat om den nye Råstoflov. Det påpeger Greenland Venture også i deres høringssvar. Her opfordrer de til at gøre den brede offentlighed bekendt med forslaget for eksempel via internettet og åbne arrangementer, men det skete som bekendt ikke. Under høringsperioden, som lå midt i sommerferien, var lovforslaget ikke tilgængeligt på internettet. Det blev det først for cirka tre uger siden, hvor Råstofdirektoratet lagde det ud på sin hjemmeside sammen med høringssvarene.
Ved den nuværende behandling i Inatsisartut udtrykker lovudvalget vedrørende råstofloven også en bekymring ved at Råstofdirektoratet skal administrere miljøet. Men bekymringen er ikke større, end at udvalget indstiller forslaget til vedtagelse. Og vedtaget, det bliver det fredag, med opbakning fra et samlet Inatsisartut. Og dermed ligger nøglen til fjeldene klar den 1. januar 2010, hvor loven træder i kraft.
