FORSLAG Lotteri og bingo skal være skattefrit

Det skal være skattefrit for foreninger at afholde lotterier og bingo. Det forslår Siumuts Jens Immanuelsen.
Medlem af Inatsisartut, Jens Immanuelsen.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
12. november 2015 13:57

I dag er afgiften på 15 procent, men det er for meget, mener Immanuelsen.

- Jeg synes, at vilkårene for foreninger, som vil indsamle penge, skal være nemmere. For at drive en forening kræves masser af ressourcer, og de plejer at går til en god formål, siger manden bag ændringsforslaget, Jens Immanuelsen til KNR.

 

Naalakkersuisut støtter ikke forslaget

Der er dog ikke opbakning til forslaget fra Naalakkersuisut, som anfører, at afskaffelsen af afgiften alene vil have betydning for foreninger, som undlader at indeholde afgiften i de præmiesummer, som udbetales til vinderne.

Herudover argumenterer de med, at lotterivirksomhed i forvejen er underlagt en lav beskatning.

Endeligt frygter Naalakkersuisut, at en yderligere nedsættelse eller afskaffelse af afgiften vil øge risikoen for forsøg på omgåelse af skattereglerne og mindske indtægterne til landskassen. Resultatet bliver derfor andre afgifter eller besparelser

Hos ligkisteforeningen Ikioqatigiiffik fra Sisimiut vil de ellers meget gerne slippe for afgiften.

- Det er meget få penge, vi får, når vi har arrangeret bingo. Nogle gange får vi slet ikke noget ud af det. Efter vi har betalt lotteriafgift, så er alle vores profit brugt op, derfor får vi slet ikke noget ud af det, siger kasser hos foreningen Ikioqatigiiffik, Johannes Lundblad.