Lodsafgift rammer rederierne hårdt
Krydstogtbranchen føler sig i den grad torpederet af de nye lodsafgifter.
Besparelsen er forlist for de store skibe, mens den mellemstore klasse med flere anløb får en voldsom merudgift. Endeligt kan afgifterne faktisk betyde dårligere sikkerhed ombord på de mindre krydstogtskibe. Det fortæller lederen af Blue Water i Grønland.
Selvstyret har som bekendt sænket krydstogtsafgiften. Den besparelse forsvinder dog med den lodsafgift.
To gange tre sømil koster 700.000 kroner
For store skibe som Aida Diva med 2.050 passagerer koster det knap 700.000 kroner, at have lods på til et besøg i Qaqortoq.
Fakta
Aida Diva med 2.050 passagerer betalte med den tidligere passagerafgift godt én million kroner til landskassen for at besøge Qaqortoq. Nu betale de 76.000 kr. i tonnageafgift til landskassen. Herudover betaler de 682.000 kr. i lodsafgift til Greenland Pilot Services. Netto sparer de 317.000 kr.
Amadea med 594 passagerer betalte tidligere godt 310.000 kr. i passagerafgift for at lægge til i 10 havne. Nu betaler de små 350.000 kr. i tonnageafgift. Herudover betaler de 495.000 kr. i lodsafgift. Netto betaler de en merudgift på 630.000 kr.
Systemet er sat sådan op, at lodserne bliver taget ombord i for eksempel Canada, hvis det er sidste havn inden Grønland og så bliver de sat af igen i første havn efter Grønland. Derfor bliver tiden ombord ganske lang og dyr.
- Det vil sige, at en lods der koster 750.000 i runde tal, det bliver effektivt to lodser, der skal arbejde i hvad der tilsvarer halvanden til to dage, siger Jesper Øraker, general manager hos Blue Water Grønland, som fungerer som agent for flere krydstogtselskaber.
Læs også Navigatører kan drukne krydstogtsdrømme
Han finder det meget vanskeligt at forklare branchen, hvorfor en lods skal koste så meget, når der er så relativt lidt arbejde i det.
- Og især også hos de krydstogtskibe, der har sejlet her i mange år og hvor både kaptajn og førstestyrmand har erfaringen i de farvande de sejler i, siger han.
De mellemstore skibe rammes hårdt
I forhold til de gamle priser, før selvstyrets afgift blevet lavet om, og lodsafgiften blev indført er det faktisk de mellemstore skibe med flere anløb det går hårdest ud over.
Den nye krydstogtafgift er ikke billigere for dem, end den gamle passagerafgift var. Derfor bliver lodsafgift blot en ekstraudgift, som selskaberne må lave tab på og eventuelt hente fra passagererne næste år, når de kan regulerer priserne.
- Og det skal nævnes, at i krydstogtsbranchen er det overskud de har per passager relativt lille. Så 400.000 kroner på et skib med 900 passagerer ombord er rigtigt mange penge for dem, anfører Øraker.
Sikkerhedsreglerne kan forværre søsikkerheden
De små skibe med under 250 passagerer ombord slipper for at have lods ombord, derfor er det økonomisk status quo for dem i forhold til lodsafgiften. Men Jesper Øraker frygter at de nye priser faktisk kan betyde dårligere sikkerhed ombord på disse fartøjer.
Årsagen er, at Greenland Pilot Services har lanceret nye og dyrere priser for, at skibene hyrer en såkaldt ispilot eller "kendt mand" til at hjælpe dem i for eksempel Diskobugten.
Læs også Rekord mange krydstogter på vej
Det kunne være et lille krydstogstogtskib 100 passagerer, som derfor ikke nødvendigvis skal have lods ombord. Skibet er muligvis ikke isforstærket og ikke vant til at sejle i farvandet, derfor ønsker det hjælp.
- Desværre har priserne haft den indvirkning, at skibene vælger ikke at tage en ispilot eller ”kendt mand” med ombord, så det har i vores betragtning den direkte modsatte betydning for sikkerheden til søs, siger Jesper Øraker, som er leder af Blue Water i Grønland.
