KNR TV LIVE Modeshow: Flake

Én af de fire modebrands som deltager i KNR´s modeshow er Flake, Flake er det nyeste brands af de fire. Flake sportstøj, og det nye Gucci i fitnesscentrene og sportshallerne.
Maria Grødem & Maria Motzfeldt
Maria Grødem & Maria Motzfeldt Foto © : Maria Grødem & Maria Motzfeldt
21. november 2024 13:03

Fredag den 6. december kl. 19.30 afholder KNR TV et spektakulært LIVE TV-show, hvor fire af Grønlands mest talentfulde modedesignere vil præsentere deres nyeste kollektioner og vise, hvordan grønlandsk mode fortsætter med at sætte sin unikke og kulturelt betydningsfulde præget på den globale scene.

Flake

Skaberne af Flake hedder begge Maria, den ene Motzfeldt og den anden europamesteren i CrossFit Maria Grødem. Begge er sportskvinder, smilende og ligner modeller fra Vogue. Deres tøj er synlig i både sportshaller, fitnesscentre og caféer. De to iværksættere er begge selvstændige og arbejder med flere projekter, jeg spurgt dem hvornår deres ide blev til en realitet.

- Forberedelserne og idéerne har været undervejs siden 2022, hvor vi gennemførte prøver og testede produktet. I 2023 lancerede vi vores første varer, som vi solgte selv for at teste markedet. Samme år tog vi kontakt til Pisiffik/Torrak Fashion, som heldigvis har været med på at samarbejde med os, hvilket vi er utroligt glade for, siger Maria Motzfeldt og Maria Grødem.

Forberedelserne og idéerne har været undervejs siden 2022, hvor vi gennemførte prøver og testede produktet. I 2023 lancerede vi vores første varer, som vi solgte selv for at teste markedet. Samme år tog vi kontakt til Pisiffik/Torrak Fashion, som heldigvis har været med på at samarbejde med os, hvilket vi er utroligt glade for


Snefnug

Flake er en forkortelse for snowflake eller snefnug – tanken bag navnet er, at hvert snefnug har sin egen form, ligesom alle er unikke. Til KNR´s Modeshow, vil Flake fremvise både deres ældre- og nyeste kollektion. 

Vi designer noget af det selv, og tilpasser fra vores fabrikkers standardmodeller - eksempelvis er tights en typisk standardmodel, som vi ikke altid designer fra bunden. Vi har dog indflydelse på materialevalget og justerer deres modeller.