Lidegaard: Jo større Rigsfællesskab, jo større indflydelse
Når Danmark og Grønland i dag officielt har afleveret nationens videnskabelige 'submission' - det vil sige 'krav' - til kontinentalsoklen nord for Grønland, er det frem for alt for at opnå størst mulig magt i Arktis.
Læs også Danmark gør krav på kontinentalsoklen nord for Grønland
Det siger den danske udenrigsminister Martin Lidegaard til KNR:
- Når vi har valgt at gå efter alt det, de videnskabelige data kan vise, vi er berettiget til, er det selvfølgelig fordi, at jo større rigsfællesskabet bliver, jo større bliver også Danmark og Grønlands muligheder for at påvirke hele forvaltningen af det her område.
Det drejer sig for eksempel om forvaltningen af skibstrafik, beskyttelsen af natur- og dyreliv og fiskeriet i Polhaven, påpeger ministeren.
Frygter ikke russisk fornærmelse
I alt har Danmark og Grønland i fællesskab gjort krav på 895.541 kvadratkilometer uden for 200 sømil fra Grønlands nordlige kyst. Det svarer til 20 gange størrelsen af Danmark og strækker sig direkte over 'Nordpolen frem til den russiske søgrænse.
I Dagbladet Politiken kritiserer den canadiske professor Michael Byers Danmark for at provokere især Rusland med sit markante territorium-krav. Men trods vestens kolde luft til Rusland - især på grund af krigen i Ukraine - ser Martin Lidegaard ikke Rigsfællesskabet krav som en provokation mod Rusland eller andre arktiske stater.
- Jeg opfatter slet ikke det her som en provokation over for Rusland eller Canada eller Norge. Tværtimod så følger vi jo helt og holdent spillereglerne for Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvor vi netop aftalte, at først spiller vi alle vores geologiske og videnskabelige data ind. Så skal de godkendes af en uafhængig kommission i FN. Og så kan vi begynde de politiske behandlinger om, hvor stregerne skal trækkes henne.
Læs også Kamp om den arktiske havbund for fremtidens skyld
Forhandlinger, der ventes først at finde sted om tidligst 10 år, når FN’s Havretskommission har behandlet samtlige videnskabelige krav fra de arktiske nationer til grænsedragningen.
- Grundlaget skal selvfølgelig være de geologiske data, vi har. Det er ikke politik, det er videnskab. Og det er det, vi har lagt frem her, siger Martin Lidegaard til KNR.
