Lektor på Ilisimatusarfik: Forsoningskommissionen "ren folkekomedie"
Grønland står i dag med en stærkere bevarelse af oprindelig kultur end de fleste tidligere kolonilande, og derfor er den nedsatte Forsoningskommission aldeles unødvendig, det skriver historiker Thorkild Kjærgaard fra Ilisimatusarfik, universitet i Nuuk, i et indlæg på netmediet Kamikposten.
- Danmark var i 1814 alt andet end en grådig kolonimagt, som gik efter at få fingrene i Grønland, skriver han.
Den grønlandske forsoningskommission er åbenlyst ude af trit med de historiske realiteter, står der i indlægget fra lektoren på netmediet Kamikposten.
Thorkild Kjærgaard opsummerer de større historiske hændelser imellem det danske kongerige og andre lande, som har ledt op til, at Grønland i 2009 fik selvstyre.
Læs også Forsoningskommission: Østgrønlandsk sprog i fare
Historien mellem Danmark og Grønland har altid været fredelig, siger historikeren, derfor mener Thorkild Kjærgaard, der har titel af doktor, at den nedsatte Forsoningskommission er en "ren folkekomedie".
- Grønland fremstår i dag uden konkurrence som det rigeste, det sundeste og det bedst fungerende samfund i Arktis - og det eneste sted, ikke bare i Arktis, men på hele det amerikanske kontinent, hvor den indfødte befolkning ikke er en trængt minoritet, men folket, kort og godt. Grønland er også det eneste sted på den amerikanske halvkugle, hvor det indfødte sprog ikke er truet, skriver professor Thorkild Kjærgaard, som altså ikke mener, Danmark har noget at beklage, undskylde eller forsone overfor Grønland.
Læs også Aleqa: Vi laver ikke forsoningskommission på grund af manglende selvværd