Lektor om byer og bygder: Betegnelserne er levn fra fortiden

Tiden er løbet fra betegnelserne by og bygd.

I stedet er det mere passende at benytte betegnelsen bosted for alle beboede steder. Det beskriver Naalakkersuisut i den årlige landsplansredegørelse.

Årsagen til behovet for en ændring af betegnelserne, handler om et opgør med de senkolonialistiske betegnelser, skriver Naalakkersuitsut i redegørelsen. Her beskrives det, at man vil undersøge, hvordan man kan ændre den eksisterende lovgivning, så betegnelserne by og bygd, kan skrives ud.

Og det giver rigtig god mening, mener Ebbe Volquardsen, som er afdelingsleder og lektor på Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik.

Begreberne er stærkt værdiladede

Han forklarer, at betegnelserne by og bygd er en levn fra den såkaldte koncentrationspolitik fra 1950’erne. I den periode, var det hensigten at samle alle Grønlands indbyggere på fire steder, hvor industrifiskeri var muligt. Og bygderne skulle derfor stort set afvikles.

Forud for koncentrationspolitikken blev fangeren set som den ideelle grønlænder.

Men med koncentrationspolitikken ændrede det sig, da den danske stat ønskede, at tilpasse grønlændernes livsstil, så den passede ind i den danske velfærdsmodel. Hvilket betød, at bygder blev anset som noget negativt, forklarer han.

- Indførelsen af modsætningsparret "by-bygd" er derfor ikke tilfældigt. Udtrykket by stod for fremskridt, mens udtrykket bygd stod for alt det, der skulle overvindes, siger Ebbe Volquardsen.

Omvendt fortæller han, at betydningen af by og bygd igen ændrede sig, da der kom en kritik af den hurtige modernisering af byerne. Så bygd igen stod for det autentiske Grønland, mens by stod for fremmedgørelsen og assimilationen til en u-grønlandsk livsstil.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset hvor man står i forhold til den omstridte moderniseringspolitik, er begge begreber derfor stærkt værdiladede - og fremkalder skiftevis stærkt negative eller positive konnotationer.

Spor fra senkolonitiden

Det er ikke første gang at en ændring af betegnelserne by og bygd er på tale. Allerede i 2005 foreslog Strukturudvalget ved kommunesammenlægningerne, at man kaldte alle, beboede steder for bosteder. Også i landsplanredegørelsen fra 2017 blev en ændring anbefalet og nu igen bringes en ændring på banen.

En fornuftig ændring, som vil skabe nogle mere neutrale betegnelser i sproget, og fjerne sporene fra den senkoloniale politik, mener Ebbe Volquardsen. 

- Man bør ikke undervurdere, hvordan de udtryk, vi bruger, bidrager til, hvordan vi opfatter vores omgivelser og vores medmennesker.

Derudover pointerer han, at de foreslåede betegnelser for bosteder, skaber et mere retvisende billede af hvordan det grønlandske samfund ser ud, da der kan være meget stor forskel på livet i en bygd med 50 mennesker og en bygd med flere hundrede mennesker.

Og det, mener han, er meget vigtigt, hvis man skal indsamle data på befolkningen.  

- Man vil med de nye betegnelser skaber mere praktiske analyseværdier, hvilket er relevant, hvis man eksempelvis skal lave analyser over sociale fænomener eller andet, hvilket også bruges i den politiske beslutningsproces.  

I landsplanredegørelsen fra 2023 erkender Naalakkersuisut, at det vil kræve aktiv handling fra alle parter, hvis betegnelserne for by og bygd skal ændres til bosteder.