Lange udsigter for længere åbningstider

Det bliver ikke på denne side af valget til Inatsisartut, at landets butikker kommer til at sælge øl, vin og spiritus i et længere tidsrum end i øjeblikket. Først efter efterårssamlingen i Inatsisartut kan man se frem til mindre køer i landets butikker, lige inden spiritussalget slutter.
Skrevet af Peter Troelsen
11. januar 2013 08:57

I og med at ændrede åbningstider for salg af drikkevarer med alkohol kræver en lovændring, kommer landets borgere til at vente længe på de meget omtalte længere åbningstider for salg af alkohol. Naalakkersuisut skal fremlægge et lovforslag, hvor de nye arbejdstider er indarbejdet. Det skal behandles efter de gældende regler, og derfor kan en lovændring først forventes vedtaget i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamling.

Indtil da vil de nuværende regler være gældende. Der er som bekendt, at salg af alkohol stopper kl. 18.00 på hverdage og kl. 13.00 om lørdagen. Der kan stadigvæk ikke købes alkoholholdige drikkevarer på søn- og helligdage.