Lange baner er bedst
Der er en væsentlig forskel på, om landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat bliver på 1799 meter eller 2200 meter. Det konkluderer en ny og meget omfattende rapport om turisme og ændringer af lufthavnsstrukturen, som departementet for erhverv har fået udarbejdet hos Rambøll.
Naalakkersuisut ønsker en bane på 2200 meter i Ilulissat og 1799 meter i Nuuk. Begge udgaver bliver behandlet i Rambølls nye rapporter, og her peger pilen på de 2200 meter, der godt nok koster mere, men det er pengene værd.
1799 meter forringer konkurrencen
Et aspekt der bliver undersøgt er hvilken konkurrence de to baner vil medfører. Her slår Rambøll fast, at banen bør være omkring 2200 meter for at tilgodese de mest sandsynlige flytyper, der kan tænkes at blive indsat på Atlanttrafikken.
Læs også Naalakkersuisut ønsker 7247 meter landingsbane
Læs også Asii og Knud vil forlænge banen
- En 1799 meter bane vil begrænse antallet af operatører, der kan beflyve banen, hvorved konkurrencemulighederne forringes, skriver Rambøll.
Må indsætte fragtfly
Foruden konkurrencefordele peger rapporten på at en længere bane har fortrin i forhold til brændstof. Og så har den lange bane den fordel, at den vil kunne tage mod større fly, hvilket også betyder mere fragt.
De flyvere, der lander på 1799 meter banen, vil primært kunne medtage passagerernes baggage. Særligt for Nuuk vil det være et problem og det kan blive nødvendigt at indsætte dedikerede fragtfly, hvilket vil betyde dyrere fragt.
Rambølls anbefalinger
På baggrund af analysen af banekrav fra forskellige flytyper, sikring af regularitet og potentiel konkurrence fra fremtidige operatører på Atlanttrafikken anbefales det, at banerne i Nuuk og Ilulissat forlænges til 2.200 meter.
- En forlængelse til 1.199 meter giver kun en mulighed for at beflyve hovedruterne i indenrigstrafikken og flyvning til og fra Island med en større udgave af DHC 8 flyet.
- En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.
- En 2.200 meter bane vil være tilstrækkelig til alle relevante flytyper og vil være den optimale banelængde set i forhold til trafikstruktur, trafikmængder, omkostningsstruktur og konkurrenceforhold.
- En 2.800 meter bane vil ikke give mertrafik og merværdi set i forhold til den væsentlig større anlægsinvestering sammenlignet med en 2.200 meter bane.
Læs også Lange landingsbaner forandrer trafikken
Efter en sammenligning med erfaringer fra andre landingsbaner i Nordatlanten med får det Rambøll til at komme med denne konklusion.
- Der bør sigtes mod en bane på mindst 2.200 meter baseret på flyenes banekrav, skriver Rambøll.
Læs også Rambølls rapport