Landslægeembedet: Vær ikke bekymret for abekopper

Vi skal ikke være bekymret for abekopper. Det smitter ikke så meget, og så bliver langt det fleste ikke alvorligt syg af det. Det siger Paneeraq Noahsen fra Landslæembedet.
- Vores immunforsvar kan selv bekæmpe det. Det er et virus, og derfor er behandling ikke nødvendig, også fordi man ikke bliver alvorlig syg af det, siger Paneeraq Noahsen, til KNRs radioprogram, Nunatta Nipaa. Foto © : KNR
Skrevet af Ivik Kristiansen
27. maj 2022 06:08

Abekopper er ikke bekymrende. Det giver ikke alvorlig sygdom for langt det fleste, og er en virus, som kroppens immunforsvar sagtens kan tage sig af. Det siger læge i Landslægeembedet, Paneeraq Noahsen.

- Vores immunforsvar kan selv bekæmpe det. Det er et virus, og derfor er behandling ikke nødvendig, også fordi man ikke bliver alvorlig syg af det, siger Paneeraq Noahsen, til KNRs radioprogram, Nunatta Nipaa.

Hun forklarer, at abekopper er blevet overført fra aber til mennesker, og smitter nu fra mennesker til mennesker.

LÆS OGSÅ Første person i Danmark er testet positiv for abekopper

Der er ikke konstateret smittetilfælde herhjemme. I Danmark blev det første tilfælde konstateret 23. maj.

Men Paneeraq Noahsen forklarer, at smittefaren ikke er så stor.

- Kopperne kan vokse i luftvejene og struben, og når de brister, kan der komme meget virus ud. Derfor kan man først blive smittet, hvis man er kommet virkelig tæt på, siger hun.

Hun tilføjer dog, at abekopper også kan smitte gennem for eksempel soveposer og håndklæder.

Gå i selvisolation, hvis der er smittemistanke

Sundhedsstyrelsen i Danmark skriver, at sygdommen ofte begynder med en sygdomsfølelse med kulderystelser, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte lymfeknudesvulst.

LÆS OGSÅ WHO ser ikke behov for massevaccination mod abekopper

Styrelsen skriver videre, at abekopper ikke bliver betragtet som meget smitsom, fordi smitte altså kræver tæt fysisk kontakt. Derfor vurderer styrelsen at smitte til den brede befolkning er meget usandsynlig.

Men det er stadig en sygdom, som skal forebygges. Så hvad skal personer, der mistænker at være smittet gøre?

- Så skal man i selvisolation, ligesom med corona, og så skal man henvende sig telefonisk til sundhedsvæsenet. Hvis man er bekymret for at være smittet, skal man fortælle det, og så fortælle hvilke symptomer man har, siger Paneeraq Noahsen, til Nunatta Nipaa.