Rådet for Grøn Omstilling: RAL kan ikke have en kulsort ledelse

Ledelsen i Royal Arctic Line bør skiftes ud med folk, der forstår betydningen af ordet miljø, siger seniorrådgiver. Rederiet frygter, at et forbud mod tung bunkerolie i Arktis bliver dyrt.
Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Merete Lindstrøm
22. februar 2020 12:04

Udmeldingen fra Royal Arctic Line, om at selskabet håber på en undtagelse fra et forbud mod tung bunkerolie kaldet HFO i Arktis, falder ikke i god jord hos Rådet for Grøn Omstilling.

- Vi synes, det er yderst problematisk, at Royal Arctic Line på den måde insisterer på at sejle på HFO, som er noget af verdens mest forurenende brændstof, i Grønland og Arktis frem til 2040.

- Det går slet ikke, siger seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og medstifter af Clean Arctic Alliance, Kaare Press-Kristensen.

LÆS OGSÅ Royal Arctic Line frygter forbud mod tung bunkerolie i Arktis

Han mener simpelthen, at Naalakkersuisut af den grund bør udskifte ledelsen i rederiet ud.

- En moderne ledelse i en moderne virksomhed kan simpelthen ikke være så kulsort siger han.

Men Royal Arctic Lines direktør, Verner Hammeken, ved godt, at HFO ikke hører til i fremtiden, understreger han.

- Vi er med på, at over tid skal HFO ikke være heroppe, siger han.

I denne uge behandler et udvalg under FN's søfartsorganisation, IMO, forslaget om at forbyde den tunge bunkerolie i Arktis. Dét forslag er Danmark medstiller på. Og det er i den anledning, at direktøren har udtalt sig.

Vil gerne være med men ikke endnu

Uenigheden ligger i tidsrammen for forbuddet. Royal Arctic Line så helst, at et forbud først træder i kraft i 2040, når de investeringer, der er lavet i skibe, der sejler på den tunge bunkerolie, er betalt ud.

Men den køber Kaare Press-Kristensen ikke. Han mener, at der grundlæggende er to problemer i Royal Arctic Lines holdning.

- For det første taler det direkte imod et ønske fra den stat, de (selskabet, red.) er ejet af, i og med at selvstyret i Grønland klokkeklart har meldt ud, at det støtter forbuddet mod HFO i Arktis, siger han.

- Det andet, der er problematisk, er, at vi ikke på en ordentlig måde giver et retmæssigt billede af de ekstra omkostninger, det vil give, siger han.

LÆS OGSÅ Der skal laves en klar lovgivning om HFO

Verner Hammeken vurderer, at det vil koste rederiet mellem 40 og 60 millioner kroner årligt at skifte fra den billige HFO til et dyrere og mere miljøvenligt brændstof. Det er blandt andet derfor, han mener, at et forbud skal vente nogle år, så man kan få tingene til at hænge sammen først.

- Så kommer økonomien og miljøet på plads. Og hensynet til både den grønlandske befolkning, og den nutidsværdi, der vil ligge i at smide 40 til 60 millioner kroner om året i 15 år, er med i den vurdering. Det er det, vi mener, der skal til, siger rederidirektøren.

Renere brændstrof er alle pengene værd

Men Kaare Press-Kristensen mener ikke, at tallene fra konsekvensanalysen, der er lavet af den danske regering, er så skræmmende. Han fortæller, at forbuddet ifølge analysen i gennemsnit vil koste 25 øre per dag per indbygger i Grønland.

- Det er omkostninger, der primært vil ramme den mere velhavende del af befolkningen i byerne. På kysten snakker vi to til fem øre om dagen per indbygger, siger Kaare Press-Kristensen.

LÆS OGSÅ RAL sejler på HFO herhjemme - men ikke andre steder

Og det mener han, at den miljømæssige vinding er værd.

- Det tror jeg ikke slår bunden ud af husholdningsbudgettet derude, hvorimod et oliespild med tung bunkerolie fuldstændigt kan udslette livsgrundlaget for bygderne. Det er derfor, vi skal have et forbud mod HFO i Arktis, siger seniorrådgiveren.