Kruse vidste ikke bedre
Der kunne være blevet handlet tidligere i forhold til håndteringen af naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruses inhabilitet, da der tidligere i år blev tildelt makrelkvoter.
Kvoter, der blandt andet gik til det selskab Kruse selv delvist ejer. Det fremgår af en forvaltningsrevisions-undersøgelse udført af Deloitte.
Undersøgelsen slår dog også fast, at der ikke umiddelbart er indikationer på, at naalakkersuisoq har forsøgt at påvirke processen.
Læs også Midlertidig formand i KNT chokeret over størrelsen af selskabets gæld
Kruse kunne og burde dog have erklæret sig inhabil langt tidligere i processen, ligesom departementet burde have reageret med det samme, de modtog ansøgningen, lyder det i undersøgelsen
Levede ikke op til reglerne
At naalakkersuisoq, ifølge sit eget departement, alligevel handlede i god tro hænger sammen med, at han bliver reddet af sin manglende indsigt i forvaltningsret. Han anede simpelthen hen ikke, at han ikke handlede i henhold til god forvaltningsskik.
Forløbet bliver beskrevet således, at Karl-Kristian Kruse, Siumut, efter sin tiltrædelse som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug valgte at træde ud af bestyrelsen af selskabet KNT ApS. Han forsøgte angiveligt også at sælge sin ejerandel, men da det ikke lykkedes overdrog han sin ejerandel til sin søn.
Læs også Transparancy på banen om makrelkvotekritik
Læs også Siumut-ordfører på øretævernes holdeplads
Med denne handling antog Karl-Kristian Kruse ifølge departementet, at han havde taget de nødvendige forhåndstiltag og således levede op til habilitetsbestemmelserne
- Naalakkersuisoq var imidlertid ikke opmærksom på, at dette ikke ville være tilstrækkeligt til at undgå inhabilitet, står der i rapporten.
Rapporten slår videre fast, at både Kruse selv, såvel som departementet allerede på tiltrædelsestidspunktet burde have forudset, at en sådan situation kunne opstå.
- Alene som følge af naalakkersuisoqs aktive medejerskab og den nære families fortsatte medejerskab i et fiskeriselskab forud for sin tiltræden som Naalakkersuisoq, lyder kritikken fra Deloitte.
Kendte ikke til søns ansøgning
Det blev klart, at naalakkersuisoq var inhabil d. 8. maj to dage efter fristen for at søge makrelkvoten var overstået. Naalakkersuisoqs erklæring om inhabilitet lod dog vente på sig til den 14. maj.
- Jeg meddelte, at jeg ville være inhabil på dette tidspunkt, da jeg og departementet fik kendskab til, at KNT ApS var én af ansøgerne, lyder forklaringen fra Kruse, som altså fastholder, at han ikke kendte til KNT's ansøgning.
Læs også Mikael Petersen: Vinter skyld i skattegæld på 1,2 mio. kr.
Endeligt peger Deloitte i sin undersøgelse på, at der ved tildelingen af makrelkvoter ikke lægges vægt på, om et selskab har gæld til det offentlige eller ej. Et forhold der tillægges betydning på en række andre områder.
I vinter kom det endvidere frem, at KNT havde en skattegæld på 1,2 millioner kroner.
Læs rapport Forvaltningsrevisionsundesøgelse Makrelkvoter 2015
