Transparancy på banen om makrelkvotekritik
TIG erkender, at politikerne har været opmærksomme på spørgsmålet om habilitet i forbindelse med kvotefordelingen. Men det er TIG’s opfattelse, at der kunne have været fundet en bedre løsning end den valgte.
I forbindelse med tildelingerne erklærede Siumuts Naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse sig inhabil, samtidig med at partisekretær Mikael Petersen. ligeledes fra Siumut, ansøgte om en kvote til deres fælles fiskeriselskab.
Transparency Greenland vurderer, at man nok burde have overveje en løsning, hvor beslutningen om kvotetildelingen blev truffet af en Naalakkersuisoq fra et af de andre regeringspartier, skriver TIG´s formand Anita Hoffer i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ Fiskeridepartement om kritik: Alt er sket efter bogen
Samtidig mener hun, på trods af Departementet for Fiskeris afvisning af kvotekritikken, at offentligheden fortsat mangler åbenhed omkring kriterierne og proceduren for tildeling af makrel-kvoter. Og det er fortsat også uklart, på hvilken baggrund kvoterne konkret er blevet tildelt, skriver Anita Hoffer fra Transparency.
TIG understreger at de ikke anfægter habiliteten hos formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, men opfordrer til fremadrettet at modvirke rygter, myter og klager, ved at anlægge en endnu skarpere holdning til habilitetsspørgsmål.