Kruse undskylder sig med Islandsk torskefiskeri

Naalakkersuisut mener, at fordi Island fanger flere torsk kan vi også. Den sammenligning holder bare ikke, forklarer biolog.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel/KNR
19. juli 2015 07:00

Naalakkersuisut er kommer under kraftig beskydning for at se stort på den biologiske anbefaling i tildelingen af torskekvoter. Men hvis man ser på nabolandene, så fanger de flere torsk, end vi gør.

Det kan da ikke passe, mener naalakkersuisoq for fiskeri.

- Hvis vi skal sammenligne os med vores naboer, så har Island en torskekvote på 236.000 tons, mens vi har en indenskærskvote på 25.000 tons. Hvis vi tænker på, at vores land er så stor, og også har et stort farvand, så mener jeg ikke, at der grundlag for at sige, at det ikke er bæredygtigt, siger naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse.

 

Sammenligningen holder ikke

Han mener altså, at der kan trækkes en lige streg fra fiskeriet i Grønland og så til Island.

Det er dog en sammenhæng, som eksperterne ikke kan finde i den virkelige verden. Det fortæller seniorbiolog ved Naturinstituttet, Rasmus Hedeholm.

- Island og Grønland er to forskellige systemer. Det er forskellige torsk med hver sin dynamik og hver sine betingelser, så de to ting kan ikke rigtigt sammenlignes.

Hedeholm peger på, at Island langt fra er alene om at fange flere fisk end os. Hvis vi kigger til Norge er det lykkedes at opbygge et forrygende torskefiskeri. Her ligger kvoten tæt ved en million tons.

Læs også Naturinstituttet fastholder anbefaling

- De bestande har udviklet sig rigtigt positivt over en årerække og giver i dag nogle kæmpe fangster. Den positive udvikling har vi ikke set lige så kraftigt i Grønland, men det er klart, at hvis betingelserne bliver gunstige for torsk i Grønland, og man ikke har for stort et fiskeritryk, så er der igen en sandsynlighed for at vi øger bestanden i Grønland.

 

Lytter til rådgivningen

I både Island og Norge har håndteret fiskeriet ganske anderledes end her, og det har ifølge biologen bidraget til de store torskebestande, som vi herfra må kigge misundeligt efter.

- Der har man fulgt rådgivningen i en årerække, og det har tilsyneladende været fornuftigt idet bestanden har, kunne udvikle sig så positivt, siger Biologen.

Læs også Fiskerirådet: Kruse følger vores anbefalinger

Han gør det dog klart, at den norske og islandske succes også skal ses i sammenhæng med, at det er blevet varmere, ligesom andre faktorer, som rigelige mængder mad og få rovdyr har ladet torskebestanden vokse.