Kronik: Rigsfællesskabets værdi - og konstruktionsfejl

Rigsfællesskabet og samarbejdet i Norden skal styrkes, og grænsehindringer inden for Rigsfællesskabet skal fjernes.
Foto © : wikitravel.org
12. maj 2015 11:26

Sådan lyder det fra Folketingets længst siddende medlem, Berthel Haarder, og formanden for foreningen Rigsfællesskabet i en kronik i Kristelig Dagblad i dag.

De to debattører argumenterer her for, at det var et kulturelt tab, da Danmark og Norge blev adskilt for 200 år siden og vil blive endnu et tab, hvis Danmark, Grønland og Færøerne også brydes fra hinanden.

 

Risikerer at ende som endnu mindre småstater

Det efterlader nemlig et militært tomrum, som for eksempel Rusland vil kunne råde over, skriver de:

- Hvis vi ikke i Norden i fællesskab tager os af det enorme område, vi råder over, så vil andre udfylde tomrummet, og vi vil ende som endnu mindre småstater, der - som så ofte i historien - må lade andre bestemme over vor skæbne, lyder det.

LÆS OGSÅ Roser til Kielsen for at sætte selvstændighedskampen på hold

Nauja Lynge og Bertel Haarder opfordrer desuden til at få sat mere fut i processen med at få hindret barriere i det offentlige system, som især grønlændere og færinger møder, når de flytter til Danmark. Noget, den danske regering har lovet at se på.

Grænsehindringer forhindrer os i at bygge bro. Og selvstyreordningerne har desværre medført flere grænsehindringer, fordi rigsdelene glemmer at tænke på hinanden, skriver de.