Krisecentre har fået knap en million skattekroner om året. Men har de overhovedet været åbne?

Der findes to selvejende krisecentre i Kommune Kujalleq, men åbenbart kun på papiret.

For hverken krisecenteret i Qaqortoq eller ditto i Narsaq har sendt dokumentation for aktivitet eller ansøgt kommunen om tilskud til driften, der ellers er et lovmæssigt krav.

Og derfor opsiger Kommune Kujalleq samarbejdet med krisecentrene. Det fremgår af kommunalbestyrelsens dagsorden for deres møde 19. juni i år.

Her står der, at kommunen ikke har modtaget årsrapporter fra krisecentrene for årene 2021 og 2022.

Flere centrale spørgsmål rejser sig: Hvorfor er det først nu, at kommunen afbryder samarbejdet, når krisecentrene ikke har sendt årsberetninger siden 2020? Og har det så ikke været muligt for voldsramte mænd og kvinder at søge tilflugt i Kommune Kujalleq?

På sidstnævnte spørgsmål svarer kommunens socialchef, Nielsine Petersen, omend noget uklart: 

- Det er min opfattelse, at krisecentrene ikke har været lukket og heller ikke er det på nuværende tidspunkt. 

Svar skyldig  

Formanden for socialudvalget, Sofia Olesen (IA), giver heller ikke et entydigt svar. Tværtimod. Hun ved ikke, om det har været muligt for voldsramte mænd og særligt kvinder med børn at søge tilflugt i de år. 

- Det kan vi ikke svare på, når vi ikke har fået et regnskab, siger Sofia Olesen. 

Hvordan kan du ikke vide det som formand for socialudvalget?

- Jeg har ikke undersøgt det, men vi har taget nøglerne (fra krisecentrene, red.) i midten af juli, lyder forklaringen.

Hun tilføjer, at kommunens familiecentre overtager driften.

Stolede på krisecentrene

Ikke desto mindre har Kommune Kujalleq ifølge budgettet for 2022 bevilliget i alt 900.000 skattekroner i driftstilskud til de to krisecentre - selvom de ikke har fremlagt en årsrapport, herunder et regnskab.

Hvorfor er det først nu, at kommunen vælger at ophøre samarbejdet, når kommunen ikke har modtaget årsrapporter siden 2020?

- Man har selvfølgelig stolet og troet på dem. Men så viser det sig, at de ikke kan give os det, som vi har krævet, siger Sofia Olesen. 

Er det en fejl fra kommunens side?

- Man kan ikke sige, om det var en fejl eller ej. Vi troede og ventede på, at de ville levere et regnskab, men da de ikke har kunnet det, så har vi stoppet samarbejdet. Det er den eneste kommentar, jeg kommer med.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes KNR at komme i kontakt med formanden for krisecenteret i Qaqortoq. KNR har været i kontakt med Peter Larsen, den nu tidligere formand for krisecenteret i Narsaq. Han vil ikke udtale sig om sagen.