To selskaber tordner mod naalakkersuisut: Kræver nyt udbud af havgående kvoter

Det skulle være et udbud med klare regler, objektiv pointgivning og lige vilkår for alle.

Nu er det netop reglerne og vurderingen af ansøgerne, der er blevet omdrejningspunktet for en voksende konflikt om naalakkersuisuts tildeling af store havgående fiskekvoter.

Naalakkersuisut besluttede 18. august, at SiKu Trawl og Qeqertalik Seafood skulle have de to kvotepakker på hellefisk, torsk og helleflynder.

Beslutningen blev blandt andet begrundet med ønsket om at få nye lokale aktører ind i det havgående fiskeri og sikre arbejdspladser og produktion i Aasiaat.

Men to af de selskaber, der tabte kampen om kvoterne, protesterer nu.

Inua Fisheries Greenland og Halibut Greenland mener begge, at naalakkersuisut har lagt vægt på forhold, som ikke fremgår klart af de kriterier, ansøgerne blev bedømt efter.

Og begge vil have udbuddet gennemført på ny.

'Krav og betingelser, som ikke eksisterer'

Halibut Greenland går hårdt til processen i en pressemeddelelse.

Selskabet skriver, at naalakkersuisut under behandlingen af ansøgningerne har lagt særlig vægt på at vælge et selskab, som kan styrke fiskeriet og erhvervsudviklingen i en region, hvor der er et stort behov.

Det mener Halibut Greenland ikke kan bruges som et nyt kriterium efter ansøgningsfristen.

- Naalakkersuisut har taget en beslutning uden om de 11 krav og betingelser, som Departementet har krævet i forbindelse med udbuddet, skriver selskabet i pressemeddelelsen. 

Halibut Greenland understreger, at alle ansøgere skal have de samme krav og betingelser og vurderes ud fra de objektive kriterier, som departementet havde opstillet.

- Samtlige ansøgere skal have samme krav og betingelser og blive vurderet ud fra disse og ikke med udgangspunkt i krav og betingelser, som ikke eksisterer.

Kritikken rammer dermed selve fundamentet for udbuddet.

Hvis andre hensyn har fået afgørende betydning efterfølgende, spørger Halibut Greenland, hvad pointsystemet og de på forhånd fastlagte kriterier så skulle bruges til.

Inua Fisheries rejser samme spørgsmål

Inua Fisheries har nu også sendt en formel indsigelse til naalakkersuisut med juridisk bistand.

Selskabet søgte den kvotepakke, som endte hos SiKu Trawl: 2.468,5 tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland.

Otte selskaber søgte denne pakke, og seks opfyldte ifølge naalakkersuisut kravene.

Inua Fisheries stiller spørgsmål ved, hvordan naalakkersuisut er nået fra den offentliggjorte pointbaserede evaluering til den endelige afgørelse.

Selskabet mener blandt andet, at den ’samlede vurdering’, som naalakkersuisut har lagt til grund, ikke umiddelbart kan genfindes i udbudsmaterialets vurderingskriterier.

Det gælder blandt andet spørgsmålet om antallet og spredningen af ejere.

Inua Fisheries henviser samtidig til, at naalakkersuisut ved annulleringen af et tidligere udbud i 2025 fremhævede behovet for et nyt udbud i 2026 for at sikre 'gennemsigtighed, ligebehandling og et solidt beslutningsgrundlag'.

Kritikken er dermed, at de principper, som naalakkersuisut selv fremhævede, ikke er blevet fulgt i den nye tildeling.

Nye aktører

Naalakkersuisut har på sin side gjort det klart, at ønsket om nye aktører var et vigtigt hensyn.

SiKu Trawl er et nystiftet selskab, og naalakkersuisut fremhævede, at selskabets udviklingsplan blandt andet fokuserer på fiskeri og erhvervsudvikling i Sydgrønland og Narsaq.

Naalakkersuisut skriver, at der i den endelige vurdering blev lagt særlig vægt på, at SiKu Trawl bringer nye ejere ind i det havgående fiskeri.

Netop denne udviklingsplan er et af de punkter, Inua Fisheries nu stiller spørgsmål ved.

Hvis en plan om eksempelvis en kommende fabrik i Narsaq har haft væsentlig betydning for tildelingen, vil Inua Fisheries vide, hvor i udbudsmaterialet dette hensyn stod, og hvad der sker med kvoterne, hvis projektet ikke bliver realiseret.

Inua Fisheries peger i den forbindelse også på et åbent brev fra borgmesteren i Kommune Kujalleq til naalakkersuisut om udviklingen i området.

Regionale hensyn

Halibut Greenland forsøger samtidig at vende naalakkersuisuts argumentation tilbage mod beslutningen.

Selskabet oplyser, at det har 141 medejere, som alle er hjemmehørende i Grønland. Ifølge selskabets egen pressemeddelelse er over 90 procent af kapitalen ejet af kystnære fiskere, og 121 af de 141 medejere er fiskere.

Halibut Greenland fremhæver også, at selskabet er det eneste af de seks ansøgere, der gik videre i processen, som har en egen eksisterende fabrik.

Selskabet planlægger ifølge pressemeddelelsen at udvide fabrikken i år for at øge forædlingsgraden.

Dermed er selskabets argument klart: Hvis naalakkersuisut ønsker bredt grønlandsk ejerskab, lokal værdiskabelse og udvikling af fiskeriet, mener Halibut Greenland, at selskabet selv har stærke kort på hånden.

Fabrikken i Aasiaat

Naalakkersuisuts beslutning tilgodeser samtidig et helt konkret hensyn i Aasiaat.

Qeqertalik Seafood er blevet tildelt 2.468,5 tons hellefisk i Vestgrønland og 5.000 tons torsk i Østgrønland.

Mindst 25 procent af den årlige hellefiskekvote skal ifølge oplysningerne landes i Aasiaat i de næste ti år.

Det skal ifølge naalakkersuisut være med til at sikre, at fiskefabrikken kan holde åbent hele året. Qeqertalik Seafoods plan ventes ifølge naalakkersuisut at sikre mellem 54 og 59 helårsansatte i perioden.

Naalakkersuisut har dermed lagt vægt på et konkret regionalt og beskæftigelsesmæssigt resultat.

Men det er netop spørgsmålet om, hvor meget sådanne hensyn må fylde i forhold til de kriterier, som stod i udbuddet, der nu er blevet centrum for konflikten.

Ti år med hellefiskkvoten under lup

For Inua Fisheries er sagen større end kampen om en enkelt kvotepakke.

Der er tale om betydelige værdier knyttet til udnyttelsen af Grønlands fælles fiskeressourcer, herunder en hellefisk-kvoteandel med en varighed på ti år.

- Derfor er det afgørende, at virksomheder og offentligheden kan have tillid til, at sådanne værdier tildeles efter gennemskuelige og på forhånd kendte kriterier.

Det siger Inua Fisheries' bestyrelsesformand, Jens Peter Larsen, i selskabets pressemeddelelse.

Det er også her, sagen bliver principiel.

Nu siger to af de selskaber, der ikke vandt, at netop principperne om gennemsigtighed og ligebehandling ikke er blevet fulgt.

Naalakkersuisut følger vinderne

Naalakkersuisut har oplyst, at departementet løbende vil følge, om SiKu Trawl og Qeqertalik Seafood lever op til kravene og betingelserne i udbuddene.

Det betyder, at næste kapitel i sagen kan komme til at handle om, hvorvidt vinderne faktisk leverer det, som deres udviklingsplaner og ansøgninger lovede.

Men allerede nu står naalakkersuisut over for et mere grundlæggende spørgsmål:

Var det de kriterier, der stod i udbuddet, som afgjorde kampen om kvoterne – eller blev der i den endelige vurdering lagt afgørende vægt på regionale og beskæftigelsesmæssige hensyn, som ansøgerne ikke kunne konkurrere på på forhånd?

Det spørgsmål kræver Inua Fisheries og Halibut Greenland nu svar på.

Og begge selskaber kræver det samme: Et nyt udbud, hvor alle ansøgere vurderes på lige vilkår og efter kriterier, der er kendt på forhånd.

KNR har skrevet til Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning og ministersekretæren for at høre mere om beslutningsprocessen, men de er vendt tilbage på vores forespørgsler.