Mange i Grønland kender nogen, der har begået selvmord. For Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater. Hvert år tager 40 til 60 personer deres eget liv herhjemme.

Det er et enormt samfundsproblem, der også plager 28-årige Kornelia Rungholm fra Qaqortoq, som selv har mistet tre søskende til selvmord.

Derfor har hun længe kæmpet med en enorm sorg, men hun har nu fået et værktøj til at lindre smerten og hjælpe andre, der også har mistet en pårørende.

Værktøjet lyder ganske simpelt, men det kan være ubehageligt at tage i brug: tal og spørg ind til selvmordet.

- Jeg ved, hvordan det er at stå alene og have brug for, at nogen tør at spørge direkte ind til mine følelser, siger Kornelia Rungholm, der også arbejder som forebyggelseskonsulent i Kommune Kujalleq.

Hun lærte at tale om selvmord på et såkaldt kursus i selvmordsforebyggelse.

Bliv i samtalen

På kurset lærer du, at du ikke skal holde dig tilbage i en samtale med en selvmordstruet.

- Du skal spørge personen direkte, om de har selvmordstanker, hvor lang tid de har haft dem, og hvad årsagen er, forklarer Kornelia Rungholm.

Når du tager den svære samtale, handler det særligt om at anerkende den selvmordstruedes følelser og være nysgerrig på, hvad de har at sige.

Arnârak Patricia Bloch er instruktør i selvmordsforebyggelsesformidling fra Livslinien Danmark med speciale i selvmordforebyggelse i Grønland, og hun har fem års praksis i at tale med selvmordstruede, pårørende og efterladte. Foto © : Privatfoto

Det kan dog være nemmere sagt end gjort. For selvmord er et stort tabu herhjemme, og mange frygter, at hvis de taler om det, så tager flere mennesker deres eget liv. Men det passer ikke.

- Det er en myte, at man fremprovokerer selvmordstanker ved at tale om det, siger Arnârak Patricia Bloch, der arbejder som videnskabelig medarbejder med speciale i selvmordforebyggelse ved Center for Folkesundhed i Grønland ved SDU.

Derudover er hun certificeret instruktør i selvmordforebyggelse og har udarbejdet kurser i selvmordsforebyggelse for Paarisa. Hun har også selv undervist i sit kursus i alle landets kommuner.

Hendes kurser i selvmordforebyggelse er også en del af naalakkersuisuts nye Qamani-strategi for forebyggelse af selvmord.

- Det er faktisk ikke særlig svært at tale med en selvmordstruet. Vi bliver nødt til at tage et ansvar, for det er et samfundsproblem, og vi har et af de højeste rater i hele verden. Selvom det er voldsomt af mig at sige, så skal vi lade være med at være bange for at spørge ind. For det haster, siger Arnârak Patricia Holm.

Selvmord var et kompliceret og ømt emne, inden Kornelia Rungholm deltog i kurset. Det er det stadig, men hun har fået meget nemmere ved at italesætte problematikken i dag.

- Før vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle tale om selvmord. Jeg var bange, men det er jeg ikke længere, siger Kornelia Rungholm.

Udover sit job som forebyggelseskonsulent, så har Kornelia Rungholm også valgt at tage imod opkald fra folk, der har brug for at snakke. Det gør hun helt frivilligt i sin fritid.

Hun håber nemlig, at det kan være med til at knække den høje selvmordsrate, vi har i Grønland - og det kan det måske også.

En mulig løsning

Ifølge Arnârak Patricia Bloch har hendes kurser om selvmordsforebyggelse potentiale til at hjælpe med at mindske Grønlands høje selvmordsrate.

- Min undervisning er dog kun en lille del. Det kræver, at hele lokalsamfundet samarbejder, hvis vi skal knække kurven, siger hun.

Hun bakkes op af Ivalu Katajavaara Seidler, der er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik og Center for Folkesundhed i Grønland ved SDU, og som forsker i selvmord i Grønland.

Ivalu Katajavaara Seidler forklarer, at vi i Grønland har mangel på psykologer, der kan hjælpe de selvmordstruede. Derudover er det langt fra alle, der tager imod de samtaler, de bliver tilbudt efter en indlæggelse for et selvmordsforsøg.

- Ønskescenariet er, at alle, der har brug for det, har mulighed for at snakke med en psykolog. Det bliver bare rigtig, rigtig svært at opfylde, og vi står med et kæmpestort problem, som vi bliver nødt til at gøre noget ved her og nu, siger Ivalu Katajavaara Seidler.

Kigger vi på, hvem der er mest eksponeret for selvmord, er det er særligt unge mennesker på østkysten. Ifølge Ivalu Katajavaara Seidler er det også de mennesker, som har sværest adgang til professionel hjælp.

- Derfor er jeg meget med på, at vi investerer i forebyggelsestiltag, hvor vi forsøger at uddanne så mange som muligt i at tage de her forebyggende samtaler, siger hun.

Alle kan gøre noget

Ifølge Ivalu Katajavaara Seidler kan vi alle gøre noget for at forebygge selvmord herhjemme, men det er myndighederne, der skal sørge for, at vi har mulighederne for at forebygge.

- Det er vigtigt, at samfundet sørger for, at der er rammer, som kan understøtte, at alle har mulighed for at få den oplysning og de redskaber, de har behov for, understreger hun og fortsætter:

- På et borgerplan, så kan man godt spørge ind til, om folk er okay, og om man kan gøre noget for at hjælpe dem eller prøve at sende dem i en retning, hvor de kan få den rette hjælp og støtte.

Det er et år siden, at Kornelia Rungholm deltog i kursuset i selvmordsforebyggelse. Og hun bliver helt rørt, når hun tænker på de mennesker, hun har snakket med det seneste år.

- Jeg føler, at jeg nu kan redde mennesker, siger hun.

Kornelia Rungholm har fået et tilbud om at blive oplært til lokal instruktør i selvmordsforebyggelse, så hun kan lære andre at tale om selvmord i Qaqortoq og omkringliggende bygder. Det har hun takket ja til.

- Jeg har fået muligheden for at give min viden til andre og hjælpe endnu flere, siger hun.

Er du selv i krise, eller har du tanker om selvmord, så ring til Tusaannga på 80 11 80.