Konservative folkepartis grønlandsordfører, Rasmus Jarlov, mener, at Rigsfællesskabet skal komme grønlændere og færinger mere til gavn.Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Konservative: Grønland og Færøerne skal længere ind i dansk politik

Regeringen skal have et ministerium for rigsfællesskabet, og Grønland og Færøerne skal være fast med i Udenrigspolitisk Nævn og flere forhandlingskredse. Det foreslår Det Konservative Folkeparti i nyt udspil.

Danmark er alt for tilbagelænet i sit engagement i Grønland og Færøerne. Det mener Det Konservative Folkeparti.

Derfor præsenterer partiet nu et udspil for et stærkere bånd for rigsfællesskabet. 

- Vi synes, at rigsfællesskabet skal styrkes. Og det kræver, at Danmark tager en mere aktiv rolle i stedet for, at det altid er defensivt, og vi venter på, at der kommer nogle ønsker fra Grønland, siger partiets grønlandsordfører Rasmus Jarlov til KNR.

Det Konservative Folkeparti ønsker at oprette et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet i Danmark.

Det skal samle sager om Grønland og Færøerne, der i dag ligger fordelt mellem Udenrigsministeriet, Statsministeriet og en række andre danske ministerier. Men her er meget andet at lave også. Derfor er der behov for en minister, der kun arbejder med rigsfællesskabet.

- Der er behov for, at den danske regering er mere fokuseret i rigsfællesskabet og lægger flere kræfter i det. Derfor mener vi, at der skal være en minister, der ikke laver andet end at arbejde for, at rigsfællesskabet bliver bundet tættere sammen, siger mener Rasmus Jarlov.

Samme forslag kom Venstre med i 2019 under valgkampen til folketingsvalget. 

Ifølge udspillet fra de konservative skal det være en grønlænder eller færing, der skal have posten som minister for rigsfællesskabet.

- Vi har ikke nogen idé om, at der skal laves om på ansvarsområderne. Men de ansvarsområder, som stadig er fælles, synes vi, skal prioriteres højere, end de er i dag, siger Rasmus Jarlov.

Tættere ind i inderkredsen af dansk politik

Udspillet handler ikke om at tage magt fra Grønland og Færøerne, understreger Jarlov. Tværtimod bør landene få mere indflydelse i dansk politik.

Derfor skal det magtfulde Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget også udvides med to pladser. I dag er pladserne fordelt efter partiernes størrelse, og derfor er de nordatlantiske mandater ikke repræsenteret.

Det Konservative Folkeparti foreslår

Et selvstændigt ministerium for Rigsfællesskabet til 20 mio. kr. om året.

Lokale kontorer for Rigsfællesskabs-borgerservice i syv byer til 70 mio. kr. om året.

Grønlandske og færøske kontorer i Danmark til 20 mio. kr. om året.

Årlig parlamentarisk samling til 1 mio. kr. om året.

Efterskole, sprog- og kulturophold til 22 mio. kr. om året.

Afprøvning til værnepligt i Grønland: Afholdes indenfor Forsvarets budget

Kilde: "Et tættere Rigsfællesskab"

- Det er urimeligt, fordi der bliver truffet beslutninger i Udenrigspolitisk Nævn, som har stor betydning for Grønland. Og der er det jo fornuftigt, at de to folketingsmedlemmer, som er valgt til at kunne blande sig i de diskussioner, får adgang til at være med, siger Jarlov.

Desuden skal de nordatlantiske folketingsmedlemmer også inviteres til at forhandle med i forsvars- og politiforlig på lige vilkår med danske partier.

Og så bør de tre parlamenter - Inatsisartut, Folketinget og Lagtinget - mødes en gang årligt for at diskutere samarbejdet. Det skal ske, hvor værtskabet går på skift mellem landene.

Flere små kontorer i Grønland

Men Danmark skal også tættere på Grønland og Færøerne.

Partiet foreslår derfor at oprette små kontorer i seks byer i Grønland og ét på Færøerne under Rigsombudsmanden. Her skal borgere kunne få vejledning om for eksempel arbejde og uddannelse i hele rigsfællesskabet. 

Det skal også være med til at styrke eksporten til Danmark, og så skal der tilbydes frivillig danskundervisning.

Derudover bør De Grønlandske Huse og Det Færøske Hus i Danmark arbejde mere for at udbrede viden om landene og rigsfællesskabet til danskerne.

- Vi ved godt, at de er grønlændere og ikke danskere. Men så længe de er danske statsborgere, synes vi, at man også skal være meget velkommen til at benytte alle de muligheder, som er i Danmark. Og det mener jeg godt, at vi kan gøre bedre, end vi gør i dag, siger Rasmus Jarlov.

20 mio. skal skæres fra bloktilskuddet

Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare rigsfællesskabet. Men partets grønlandsordfører mener ikke, at udspillet skal ses som et 'for eller imod rigsfællesskabet'-forslag.

- Grønland har jo mulighed for at løsrive sig og melde sig ud af rigsfællesskabet. Men så længe man ikke har valgt det, skal rigsfællesskabet fungere så godt som muligt, siger han.

Hele udspillet er beregnet til at koste 133 millioner kroner årligt. Penge, som hovedsageligt skal findes i den danske statskasse.

LÆS OGSÅ Nu er det på skrift: Grønland skal med i forhandlinger om Forsvaret

Dog skal Grønland og Færøerne tilsammen støtte med 20 millioner kroner om året, som skal tages fra bloktilskuddene.

Det er rimeligt, mener de konservative, fordi Grønland og Færøernes økonomi ifølge Rasmus Jarlov vil blive styrket af især hjælpen fra kontorerne under Rigsombudsmanden.

- Men bundlinjen vil stadig være, at vi giver faktisk flere penge til Grønland og selvstyret, end der er i dag, siger Rasmus Jarlov.

Det Konservative Folkeparti inviterer til debat om udspillet i Nuuks Kulturhus Katuaq onsdag 29. juni klokken 16.30.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl