Officielt: Kommuneqarfik Sermersooq melder sig ud af Kanukoka
- Vi mener, at KANUKOKA har udspillet sin rolle i historien, og vi kan ikke forsvare hvert år at skulle bidrage med over 4 mio. kr. til foreningens drift, uden at borgerne får nogen værdi for pengene.
LÆS OGSÅ Kommune risikerer at sætte sig uden for indflydelse
- I en økonomisk trængt tid, som vi er i nu, vil et fortsat medlemsskab være uansvarlig politik. vi får SLET ikke den opbakning vi med rette kunne forvente som et fuldgyldigt medlem - og vi havde forventet, at det var en forening, som ikke varetog partipolitiske interesser, der levede op til sit formål, sådan skriver Mille Søvndahl Pedersen, Storm Ludvigsen og Anda Uldum på vegne af IA og Demokraternes grupper.
Læs også Kommunalbestyrelsesmedlem: - Kanukoka har udspillet sin rolle
IA og Demokraterne skriver ligeledes Kanukoka har skuffet dem i forhandlingerne omkring udligningsreformen.
- Siden kommunalreformen har det været stadigt vanskeligere at se formålet med KANUKOKA, som upåvirket af reduktionen fra 18 medlemskommuner til blot 4 kommuner, har videreført et administrationsapparat med årlige driftudgifter på over 10 mio. kr.
- Og gennem det seneste års forhandlinger om en udligningsreform er det blevet tydeligt, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke opnår noget væsentligt ved at være medlem af foreningen, skriver de.
Læs også Kommuneqarfik Sermersooq bryder samarbejdet med Kanukoka
IA og Demokraterne ser frem til at drøfte fælles anliggender med de tre øvrige kommuner som det hedder ”uden overflødig og omkostningstung administration”.
Uanset udvandringen af de otte Siumut-medlemmer og et enkelt fra Atassut ville der have været flertal for beslutningen i den 20 mand store kommunalbestyrelse.