Kommune slipper for flere sanktioner i boligsag 

Skyggen fra boligsagen hænger fortsat over Kommuneqarfik Sermersooq. Kommunen undgår dog yderligere sanktionskort fra Selvstyrets Tilsynsråd, viser mailudveksling.
Kommuneqarfik Sermsersooq mærker stadig konsekvenserne af boligsagen, men undgår flere sanktioner fra Tilsynsrådet. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Anders Dall
23. februar 2022 08:44

Kommuneqarfik Sermersooq går fri af yderligere sanktioner fra Selvstyrets Tilsynsråd i den såkaldte boligsag.

Det bekræfter Selvstyret i en mailudveksling med kommunen 7. februar.

Her fremgår det, at Tilsynsrådet p.t. ikke har planer om at smede flere sanktioner sammen mod kommunen. 

Det gælder både kommunens administration og kommunalbestyrelsen.

Det betyder dog ikke, at kommunen kan se sig helt fri af skyggen fra boligsagen, som for alvor tog fart i november sidste år.

Kommunen er nemlig under et skærpet tilsyn. 

Det skete, efter Tilsynsrådet i november konkluderede, at en årelang boligpraksis, som kommunen har anvendt til at skaffe boliger, var i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.

Boligpraksis i strid med reglerne 

 

Den 9. november 2021 satte Selvstyrets Tilsynsråd en stopper for, at kommunen må indgå nye langtidslejekontrakter med private virksomheder, hvor kommunen genudlejer boligerne som almene via Iserit.


Det er en praksis, som kommunen har anvendt siden 2015 for at skaffe nye boliger i byen. 

 

Tilsynsrådet har konkluderet, at den praksis er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.


Fordi der er tale om langtidslejekontrakter fortsætter ordningen med at koste kommunekassen millioner. 

 

For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i 2021 og koster kommunen 27 millioner i år.

Derfor benyttede rådet sig af et af sine sanktionskort med et påbud til kommunen.

Det betyder, at kommunen ikke længere må indgå nye langtidslejekontrakter med private virksomheder, hvor kommunen genudlejer boligerne som almene til borgerne via kommunens eget boligselskab Iserit.

Det skyldes blandt andet, at kommunens udgifter til kontrakterne ikke matcher indtægterne fra lejernes husleje.

I samme ombæring opfordrede Tilsynsrådet til at indlede et skærpet administrativt tilsyn med boligområdet i kommunen.

Den appel har Naalakkersuisut bakket op om, står der i mailudvekslingen mellem Selvstyret og kommunen fra den 7. februar. 

Det opfølgende tilsyn er lige nu i sin indledende fase, står der videre i mailen.

Det politiske ansvar

Mailudvekslingen er blevet offentliggjort og lagt på kommunens hjemmeside som et bilag.

Det skete i forbindelse med et ekstraordinært møde i fredags i kommunalbestyrelsen, hvor boligsagen igen var på dagsordenen. 

Under mødet havde Siumut-gruppen sat et forslag på dagsordenen om at placere et politisk ansvar for kommunens praksis i boligsagen.

Det forslag blev dog nedstemt under mødet.

Ifølge kommunens borgmester, Charlotte Ludvigsen (IA), er det kun Selvstyrets Tilsynsråd, som kan bestemme, hvem der er politisk ansvarlig for boligsagen.

Derfor mener hun ikke, at det er noget, som kommunalbestyrelsen skal vurdere, sagde hun i fredags til Radioavisen.

Den påstand vil medlem af Selvstyrets Tilsynsråd, Doris J. Jensen (Siumut) dog gerne have Tilsynsrådet til at se nærmere på.

-  Jeg synes, det er en ukorrekt oplysning, siger Doris J. Jensen og uddyber:

- Tilsynsrådets opgave er ikke at placere et politisk ansvar. Det er kommunalbestyrelsens eget ansvar. Derfor har jeg anmodet om et møde i Tilsynsrådet, fordi jeg mener, vi bør diskutere det, hun sagde under kommunalbestyrelsens møde.

Har givet politiske skrammer

Tilsynsrådets gennemgang af boligsagen påviste flere tilfælde af rod i kommunens sagsbehandlinger

Det er tilfælde, hvor kommunens administration har handlet uden om Økonomiudvalgets godkendelse, og hvor kommunens borgmester som den øverste chef for administrationen har skrevet under på erhvervslejekontrakter uden, at kontrakterne var blevet godkendt på forhånd af Økonomiudvalget.

Det skete én gang i 2016 og to gange i 2017 under daværende borgmester Asii Chemnitz Narups (IA’s) ledelse.

Hun trak sig tilbage i november fra sin post som naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender i kølvandet på kritikken fra Tilsynsrådet.

Samme fejl er sket under kommunens nuværende borgmester Charlotte Ludvigsen.

I 2020 skrev borgmesteren under på et dokument, som ikke havde været behandlet i Økonomiudvalget. Og det skulle det have været. 

Dokumentet var et tilsagn om et lån på 20 millioner kroner til kommunens boligselskab Iserit. Pengene skulle bruges til at købe ejendomme i 2025. 

Ifølge Charlotte Ludvigsen selv var det daværende kommunaldirektør, Lars Møller-Sørensen, der ikke havde sat borgmesteren godt nok ind i, hvad det var, hun skulle skrive under på.

Den udlægning kan den tidligere kommunaldirektør dog ikke genkende.