Kommune misforstår vaccinationsordre – afliver tre katte i stedet
3. oktober mistede Kim Byron og Christian Halds tre katte livet i hænderne på Qeqqata Kommunia.
Kattene skulle være revaccineret mod rabies, så de kunne komme med lærerparret til Danmark, men parret så aldrig deres tre katte igen.
I stedet for at vaccinere dem endte kommunen med at skyde og brænde de tre ellers raske katte på dumpen i Maniitsoq.
Tilbage sidder parret nu fuldstændig uforstående overfor, hvordan det kunne gå så galt, mens kommunen kalder hændelsen for ’yderst uheldig’ og slår det hen som en kommunikationsfejl internt i kommunen.
Kommunen erkender fejl
KNR har set mailkorrespondancen mellem embedsdyrlægen og parret. Her fremgår det, at embedsdyrlægen har fået svar på, hvordan det kunne ske.
"Kommunen har i sin redegørelse orienteret mig om, at aflivningen af jeres katte er sket på grund af en kommunikationsfejl. Medarbejderen, der skulle vaccinere kattene, havde fået opgaven på dansk, men er selv grønlandsktalende. Han misforstod derfor opgaven, hvormed fejlen var sket. Kommunen har endvidere sendt dokumentation på, at pågældende medarbejder er autoriseret af Veterinær- og Fødevaremyndigheden til at vaccinere hunde og katte.
På baggrund af kommunens redegørelse har jeg valgt at lukke sagen fra vores side", skriver embedsdyrlægen.
Efter hændelsen lægger Teknik- og Miljøchefen i Qeqqata Kommunia, Ulrik Lyberth, sig fladt ned i en mail til parret, som KNR også har set.
"Hele ansvaret for den fejl, der er sket, ligger hos mig. Det er mit ansvar, at sørge for at sikre, at alle ansatte, der varetager alle former for opgaver under teknik og miljø, tydeligt forstår opgaverne, der udstedes. Desværre havde vi i denne hændelse ikke arbejdet godt og effektivt nok."
Kommunen har nu lavet to initiativer, der skal forhindre, at lignende aldrig sker igen. Fremadrettet skal medarbejdere udfylde et skema alt efter, hvad opgaven går ud på. Et hvis der er tale om vaccination og et, hvis der er tale om aflivning. Begge skemaer er både på grønlandsk og på dansk.
"Alle berørte ansatte blev også gjort kraftigt opmærksom på, at de skal sikre, hvilket opgaver de påtager og sikre, at man har forstået opgaven fuldt ud før de påbegynder."
Kommunen har dog ikke ønsket at kommentere på sagen overfor KNR, men skriver i en mail til redaktionen:
”Der er tale om en enkeltstående og konkret sag, derfor finder vi det mest hensigtsmæssigt at behandle sagen med de berørte parter.”
Men hunkatten Soksen og de to hankatte Tærte og Sigurd ser parret ikke igen.
- Det er helt uforståeligt, hvordan nogen kan få sig selv til det. Jeg forstår det slet ikke, siger Kim Byron.
Splittet
Parret er nu splittet. Både fordi de ikke begriber, hvad der er sket, men også fysisk.
Kim Byron er flyttet til Danmark for at starte i sit nye job i oktober, mens Christian Hald stadig er i Maniitsoq.
Kommunen vil dog gerne i dialog med parret, fordi det ifølge kommunen ’har været til stor ærgrelse for den enkelte medarbejder’. De tilbyder endda at yde parret kompensation, men Kim Byron er ikke overbevist.
- Det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Hvordan kompenser man for liv?
- I mine øjne er det mord. Jeg ved godt, at dyreliv ikke tæller lige så meget som menneskeliv, men jeg forstår ikke, man kan tage den beslutning, uden at være helt sikker på, at det er, hvad der bliver bedt om, siger hun.
- Vi havde fire katte, men nu har vi kun en tilbage, fordi Røvlund – den fjerde kat - gemte sig heldigvis under sengen, og Christian kunne ikke lokke ham ud, da kattene blev hentet.
- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis de (kommunen red) også havde taget ham med, siger en tydeligt berørt Kim Byron.
- Vores katte er vores børn. Vores familie består af Kim, Christian og kattene, fortæller Kim Byron helt grådkvalt.
Huset i Danmark er købt, så kattene havde masser af plads, men er nu en påmindelse om, at de ikke kommer hjem, og huset i Maniitsoq er en daglig påmindelse for Christian Hald om, hvad parret har mistet.
- Hele vores hus var bygget op om kattene. Vi havde bygget kattesenge, klatremøbler. Vi havde indrettet vores liv efter kattene, siger Kim Byron.
Ingen myndighed går ind i sagen
Nu har parret valgt, at de vil klage til ombudsmanden for inatsisartut, efter at både politiet og embedsdyrlægen har lukket sagen.
Parret forsøger nu at finde ud af, hvordan de får den fjerde og sidste kat med til Danmark, uden at den risikerer at lide samme skæbne. Længere ud i fremtiden kan parret ikke se lige nu.
