Fredsforsker: Dialog med Rusland er ikke naivt: Lavspænding og oprustning udelukker ikke hinanden
- Man kan sagtens opruste og samtidig arbejde for lavspænding, selvom det lyder lidt paradoksalt.
Sådan fortæller Isabel Bramsen, der er fredsforsker og direktør for freds- og konfliktstudier på Lund Universitet i Sverige.
Hun ser det som ganske uheldigt, at man har suspenderet Rusland fra Arktisk Råd og dermed stoppet dialogen.
- Det er jo lidt uheldigt, at man suspenderer Rusland, når man er allermest uenige med dem. På den ene side giver det mening at straffe dem, men det er lige præcis, når man er allermest uenig, at man har brug for at mødes.
I et interview med KNR inviterer Pele Broberg (Naleraq) Rusland og de andre arktiske nationer til Ilulissat for at genbekræfte erklæringen fra 2008 og hensigten om lavspændning.
Ligeledes har Aleqa Hammond, formand for Siumut, udtalt i en pressemeddelelse, at Grønland bør være vært for et nyt møde om Ilulissat-erklæringen.
Ønsket om dialog og lavspænding er gentagende gange beskrevet i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som er vedtaget af Inatsisartut.
Oprust og søg dialog samtidig
Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, har udtalt, at Grønland må opruste for at bevare lavspænding.
Ifølge fredsforskeren kan det give mening, at naalakkersuisut både arbejder for oprustning og dialog med Rusland.
- Så længe der ikke er enighed om lavspænding, kan det give mening at opruste grundet sikkerhed. Men samtidig kan man arbejde hen mod solid aftale på tværs af konfliktparterne, som bliver enige om at afruste i Arktis, fortæller Isabel Bramsen.
Er vi i en situation lige nu, hvor vi er så langt væk fra dialog, at det fremstår lidt naivt?
- Dialog bliver tit set som naivt i højspændte situationer. Men det gør den ikke mindre nødvendig.
- Jeg tror nok, mange syntes, det var naivt under den kolde krig. Men det var ikke desto mindre det, der sikrede, at den kolde krig ikke blev varm, og i sidste ende endte med at slutte krigen, siger Isabel Bramsen.
Vejen til fred
Men det er ikke lige til at lave et møde med de fem arktiske lande om fred og lavspænding.
Fredforskeren fortæller, at det enten vil kræve, at Rusland atter bliver lukket ind i Arktisk Råd, eller at mødet foregår uden om rådet. Og ingen af de to scenarier vurderer hun som sandsynlige.
- Jeg har svært ved at se for mig, at man lykkes med at få de andre medlemmer af Arktis råd til at acceptere og åbne op for Rusland igen.
Hvorfor kan være så svært?
- Man har suspenderet Rusland for at straffe dem. Hvis man skulle geninvitere dem i Arktis Råd, så skulle der ligge en eller anden rigtig god grund til det, såsom at de trak sig tilbage fra visse områder i Ukraine.
Alligevel fortæller hun, at verdenssituationen for øjeblikket har åbnet op for en ny type af møder, som kunne være en vej frem.
Nye spilleregler
Med Donald Trump som amerikansk præsident, er spillereglerne for indkaldelse til møder blevet ændret.
Det ses blandt andet ved en række såkaldte ad hoc-møder, som foregår uden for de mere formelle rammer såsom FN.
- Det er mere og mere normalt for tiden, at man laver sådan nogle multilaterale møder inden for et bestemt område. Ligesom Trump har holdt møde i Egypten forleden (angående fred i Gaza, red.).
Hvor stor påvirkning kunne Grønland realistisk set have ved at insistere på møder om fred og lavspænding?
- Hvis man bare har ét møde, så er det jo ikke så stor sandsynlighed for, at det fører særlig meget med sig. Men hvis man laver et solidt fundament på lavere diplomatisk niveau lige under udenrigsministeren og så har mere solide forhandlinger over længere tid, lad os sige en gang hver tredje måned over tre år, så kan man diskutere mulige afspændingsmuligheder, siger Isabel Bramsen.
