Kommune har betalt for rapport, som kårer Nuuk som verdens første bæredygtige hovedstad

Kommuneqarfik Sermersooq hylder Nuuk som verdens første bæredygtige hovedstad, men pynter man sig med lånte fjer? Vi har spurgt tre eksperter.
Nuuk er den første og måske eneste hovedstad, som EarthCheck har vurderet bæredygtigheden af. Foto © : Camilla Dam/KNR
19. september 2021 11:40

”Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden”.

Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse, som Kommuneqarfik Sermersooq sendte ud i slutningen af august.

Kommuneqarfik Sermersooq har betalt virksomheden EarthCheck, til at udarbejde en rapport, som nu anerkender Nuuk som verdens første bæredygtige hovedstad.  

Kommunen kan dog ikke svare på, om Nuuk også er den eneste hovedstad, som EarthCheck har undersøgt. 

I sin vurdering har EarthCheck kigget på Nuuk som helhed ved at måle byens bæredygtighed ud fra fire forskellige områder: økonomi, klima og miljø, kultur- og socialområdet. Derfor har man set på alt fra kriminalitet, arbejdsløshed, affaldshåndtering, vandforbrug og udledningen af drivhusgasser.

Det ligner bestillingsarbejde

Men pynter kommunen sig med lånte fjer, når de skriver, at Nuuk er verdens føste bæredygtige hovedstad? Vi har fået tre eksperter til at læse rapporten og vurdere, om de mener, at der er belæg for kårlignen.

Deres føste indtryk er dog ikke næsegrus beundring over byens bæredygtighed:

- Der er tale om en rapport, som er blevet bestilt, og det ligner et produkt, der skal tjene et turistmæssigt image og få det hele til at se lidt mere lækkert ud, siger Steven Arnfjord, der er afdelingsleder i afdelingen for socialt arbejde på Ilisimatusarfik.

Derfor er Nuuk bæredygtig ifølge rapport: 

- På 12 ud af 15 punkter klarer Nuuk sig bedre end andre byer

- Nuuk gør sig bemærket ved brugen af vandkraft, vandbforbrug, håndtering af skrald og spildevand

Her bør Nuuk forbedre sin bæredygtighed ifølge rapport: 

- På 3 ud af 15 punkter klarer Nuuk sig dårligere end andre byer

- Nuuk skal arbejder for at mindste udledningen af drivhusgasser, mindske antallet af overfald og grønne områder i byen

Kilde: Benchmarking assessment report, EarthCheck

- Lad os juble behersket, for der er rigtigt mange ting, som der ikke er målt på, og der er bestemt plads til forbedring, siger Birger Poppel, samfundsforsker på Ilisimatusarfik.

CO2-udledning er stor i ”verdens første bæredygtige hovedstad”

Læser man EarthCheck-rapporten, er der flere områder, hvor Nuuk gør det godt, men der er også nogle ret alvorlige hår i suppen. Man kan for eksempel se, at befolkningen i Nuuk hvert år udleder langt mere CO2 end andre byer. 

Ifølge Birger Poppel, samfundsforsker på Ilisimatusarfik, er der flere årsager til det: 

- Vores busser kører på diesel, og de krydstogtskibe og trawlere, som kommer til byen, sejler på brændstof, som udleder meget CO2. Samtidig er vores brændstofpriser nogle af de laveste i verden, siger han. 

I Nuuk lever borgere på kanten af samfundet

Også i forhold til socialområdet er der plads til forbedring.

Rapporten ser på tyveri, mord og arbejdsløshed, men udelader væsentlige ting som hjemløshed, selvmord og boligsituationen. I det hele taget mener Steven Arnfjord fra Ilisimatusarfik, at rapporten er meget svag på socialområdet:

- Nuuk er meget opsplittet mellem en meget velhavende gruppe borgere og en gruppe, som har et meget lavt indkomstniveau. Vil man styrke bæredygtigheden, så skal man udjævne den forskel, siger han og uddyber: 

- Vi har en ret skæv udvikling på boligmarkedet, som presser mennesker ud, som må leve på kanten af samfundet. Sådan noget fanges ikke af en rapport af den her type.

Et lysende eksempel i forhold til vedvarende energi

Miljø og klima er nok den kategori, der får mest plads i rapporten. Her klarer Nuuk sig særdeles godt. Luften er ren og drikkevandet i top. 

Ifølge Josephine Nymand, afdelingschef i afdelingen for miljø og råstoffer på Grønlands Naturinstitut, er Nuuk i særklasse, når det handler om udnyttelsen af vedvarende energi: 

- Noget der gør Nuuk speciel i forhold til andre hovedstæder er, at man bruger vandkraft til strøm og varme i byen. Omvendt kan man pege på, at spildevandet udledes urenset til fjorden, men lige præcis for Nuuk har det ikke noget miljøaftryk i naturen.  

Lige netop håndteringen af spildevand er et godt eksempel på, at Nuuks unikke placering i verden, og det lave indbyggertal gør, at byen scorer mange ’nemme’ point i forhold til bæredygtighed. Det på trods af, at de samme løsninger vil score meget lavt andre steder:

- For eksempel får byen en høj score i forhold til affaldshåndtering. Det skyldes, at det i dag er mere bæredygtigt at brænde affaldet og bruge det til varme, end at sende det til udlandet for at blive genanvendt, forklarer Josephine Nymand.

Bæredygtighed tiltrækker turister

Alle tre forskere er enige om, at det er en tynd kop te, når kommunen praler af Nuuk som verdens første bæredygtige hovedstad eller turistdestination i verden.

Alligevel mener de ikke, at rapporten er uden værdi, da anerkendelsen fra EarthCheck kan være en vigtig brik i at tiltrække turister til byen:

- I forhold til turisme tror jeg, at det er godt for byen, at den har fået det stempel, siger Josephine Nymand.

Det samme siger samfundsforsker Birger Poppel. Han mener dog, at rapporten i høj grad bør skærpe kommunens opmærksomhed mod, hvad man fremover skal gøre bedre: 

- Vi har fået meget forærende, fordi vi har en masse fjeld og vand. Men vi bør se på, hvad vi ellers kan gøre for at lave en bæredygtig by, siger han. 

Vi har spurgt Kommuneqarfik Sermersooq om, hvorvidt der er belæg for at sige, at Nuuk er den første bæredygtige hovedstad i verden, som der står i pressemeddelsen. Vi har også spurgt, hvilke andre hovedstæder EarthCheck har undersøgt. 

Kommunen er dog ikke vendt tilbage med et svar.