Næsten klar: Kom med indenfor på Nuuks nye affaldsanlæg
Frank Rasmussen navigerer hjemmevant rundt gennem en jungle af funklende rørsystemer, stejle trapper og smalle plateauer.
Han stopper op og fremhæver en glideplade, der gør det muligt for den kæmpestore forbrændingsovn at udvide sig et par millimeter, når den er varmet op. Et andet sted peger han op på en mindre hjælpekran i loftet, der sikrer at medarbejderne aldrig kommer til at lave for tunge løft.
ESANIs direktør har taget KNR med på en omfattende rundvisning på det nybyggede affaldsanlæg i Nuuk.
Og det er tydeligt, at han er stolt af det avancerede anlæg.
- Det har været en lang proces. Der har været mange bump, men nu kan vi se enden, og det gør mig stolt. Og rørt, siger han.
Flere steder er elektrikere og installatører ved at stramme de allersidste skruer, men ellers skal stilladserne nu fjernes, og de avancerede maskiner skal testes, før de kan tages endeligt i brug.
- Dem, der skal kontrollere, om anlægget er lavet korrekt, er ankommet og begynder at tjekke anlægget nu. Det, forventer vi, tager et par måneder. Derefter begynder vi at trimme og idriftsætte anlægget, og så går der lige en måned, så vil det kunne drives fuld tid, fortæller direktøren.
Imens fortsætter byggeriet af et affaldsanlæg fuldkommen magen til i Sisimiut.
Ferrari-rist og støttebrænder
På rundvisningen er ét af højdepunkterne selvfølgelig den store forbrændingsovn.
Her skal affaldet føres ind i toppen, hvor det antændes og brænder, mens det bevæger sig ned over en stor rist i ovnen. Og det er ikke hvilken som helt rist, understreger Frank Rasmussen stolt.
- Den rist, der ligger her, er state of the art. Den alle gerne vil have. Ligesom alle gerne vil have en Ferrari, så vil alle gerne have den her rist, siger han.
I bunden af ovnen monteres en støttebrænder, der kan tilføje ekstra varme, hvis temperaturerne falder.
- Her i Grønland kan der jo ske det, at der kommer meget sne i affaldet om vinteren. Så får affaldet en lidt dårligere brændværdi, og så kan det være, at den har lidt svært ved at holde sig på mindst 850 grader, som vi gerne vil have. Så sparker støttebrænderen ind.
I kælderen under ovnen opsamles det såkaldte ’slagger’, der består af aske, smeltet metal og andre rester fra afbrændingen. Det falder igennem risten i ovnen og ned på et transportbånd, der er dækket af vand og som sikrer, at de sidste gløder fra afbrændingen slukkes helt.
Den udbrændte slagger er ganske ufarlig, og bliver herefter transporteret ud til et rum, hvor det kan opsamles og køres væk til dumpning, forklarer ESANI-direktøren.
Ren røg over byen
En af de helt store – og dyre – forskelle på det nye anlæg i forhold til de ældre modeller, er det avancerede røgrensningssystem.
Det fungerer ved, at røgen fra affaldsbrændingen får tilsat biokarbonat og kalk, som binder de farlige giftstoffer i røgen. Det kan kun lade sig gøre, fordi ovnen har en konstant temperatur omkring 850 grader, forklarer Frank Rasmussen.
- De små anlæg, som man ser på kysten, har ikke mulighed for at holde den konstante temperatur, så man vil aldrig kunne lave en ordentlig røgrensning på det. Der skal man op i en vis størrelse.
Processen med røgrensning udleder dermed et giftigt biprodukt af kalk, der har bundet de farlige stoffer fra røgen.
Frank Rasmussen anslår, at det nye affaldsanlæg i Nuuk vil producere to til tre såkaldte ’bigbags’ med hver 600 kilo giftigt affaldsstof i døgnet.
- Typisk vil vi sende det til Norge eller et andet sted, der kan opbevare det. Det findes i dag ikke nogen behandling af det her affaldsprodukt, så det vil blive opbevaret i nogle store lagre eller gamle miner.
Til gengæld vil den røg, der udledes gennem en stor skorsten, dermed være renset for farlige giftstoffer.
- Så lever røgen op til de skarpeste krav inden for EU og kan egentlig betragtes som værende lige så ren som luften omkring.
Overskudsvarme til det meste af byen
Som et ekstra plus vil de to nye affaldsanlæg i Nuuk og Sisimiut også kunne levere overskydende varme til byernes fjernvarmenet.
På den måde kan affaldsforbrændingen være med til at varme tusindvis af hjem op i de to byer.
Begge anlæg kommer nemlig til at kunne levere 7 megawatt fjernvarme, forklarer ESANI-direktøren.
- På den koldeste dag i Sisimiut vil det kunne forsyne det samlede fjernvarmenet med affaldsvarme. I Nuuk, der er en væsentlig større by, vil man kunne forsyne fjernvarmenettet 100 procent i Nuuk og Nuussuaq om sommeren og 30-40 procent om vinteren.
Overskudsvarme fra affaldsforbrænding udnyttes allerede flere steder i Grønland i dag, men med de nye anlæg vil altså kunne forsyne endnu flere med fjernvarme.
Fuldautomatisk
Når anlægget kører på fuld drift, behøver der kun være to medarbejdere til stede for at sikre, at alting foregår som planlagt.
Derudover er hele affaldsanlægget fuldt automatisk, forklarer Frank Rasmussen.
- Hvis røggasrørene eksempelvis er ved at blokke til, så skyder der sådan nogle chokbølger igennem, så de renser sig selv. Det ligger i programmerne. Hvorimod de gamle anlæg, hvor man skulle lukke ned og manuelt rense dem.
Når først ovnen er varmet op og affaldet brænder, så kan det nye anlæg holde sig selvkørende i 8.000 timer. Det betyder, at det kun skal lukkes ned en enkelt gang om året i tre ugers tid hen over sommeren, hvor man kan vedligeholde maskinerne.
