Demonstranter: Kolonistyre, diktator Kim og rejs hjem
Cirka 70 personer er mødt op til demonstration i Nuuk i anledning af Lars Løkkes besøg i byen.
Skrevet af Anton Gundersen Lihn, Kenneth Elkjær
Demonstrationen er arrangeret af Partii Naleraq efter de forlod koalitionen søndag eftermiddag. Partiet er sure over, at Kim Kielsen på vegne af Naalakkersuisut har indgået en aftale med den danske statsminister om finansiering af lufthavnspakken.
Demonstranterne er nået frem til Hans Egedes Hus, hvor Kielsen og Løkke holder pressemøde klokken 13.45 om netop den aftale.
Diktator Kim, kolonistyre og rejs hjem er nogle af beskederne til de to på demonstranternes skilte.
LÆS OGSÅ Naleraq indkalder til demonstration mod Løkke og Kielsen