Kirken nedbrændt i Nuussuaq

Bygden Nuussuaq i Upernavik distriktet har mistet sin kirke i går morges ved en brand.
Skrevet af Karsten Sommer
07. april 2008 14:27

Indbyggerne i Nuussuaq opdagede branden ved 8-tiden, men brandfolkene havde problemer med et brandpumpeanlæg, så brandslukningen først begyndte ved 9-tiden. Det våde og blæsende vejr drillede også, da branden skulle slukkes. Først søndag aften blev branden slukket helt.

Kirken er blevet helt ubrugelig, da der kun står ydervæggene tilbage. Hele det indvendige er brændt ned, fortæller vores korrespondent Arnaq H. Jansen.

Brandfolk fra Upernavik kommer til bygden når vejret er blevet bedre, for at undersøge hvordan branden er opstået. Men de lokale brandfolk mener, at branden er opstået ved oliefyret, oplyser Arnaq H. Jansen.

Nuussuaq Kirken blev taget i brug i februar 1939.