URAN Kirkegaard: Siumuts politik er klar
Ikke kun folketingsmedlem for Siumut, Aleqa Hammond, men også Siumuts politiske ordfører, Jens Erik Kirkegaard afviser anklagerne fra IA's politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede om magtmisbrug hos Siumut i forbindelse med spørgsmålet om uranudvinding.
Her har Aqqaluk B. Egede i en pressemeddelelse blandt andet kritiseret Siumut for at veje hensynet til økonomien ved uranudvinding højere end folkets sundhed.
Han henviser blandt andet til, at Aleqa Hammond ifølge ham under en høring i Folketinget har udtrykt, at hun ønsker at tjene hurtige penge på uranudvinding fremfor at sikre sundheden for folket.
IA træf et aktivt valg
Aqqaluk B. Egede kritiserer også Siumut for at lyve, når Naalakkersuisut ifølge ham er godt i gang med at færdiggøre lovgivningsarbejdet omkring uranudvinding samtidig med at partiet tidligere har fremført, at "først når det er sikret, at der ikke er sundhedsmæssige farer for befolkningen, vil man godkende uranudvinding".
- Men Siumuts politik har altid været tydelig, understreger Jens Erik Kirkegaard i en pressemeddelelse.
Læs også Aleqa Hammond: Lovgivning giver allerede beskyttelse
Læs også IA: Nu må Siumut tage et standpunkt
Her peger han blandt andet på, at IA traf et aktivt og bevidst valg, da de trods ønsket om nultolerance valgte at uddele efterforskningslicens til GME på uran på et tidspunkt, hvor IA havde mulighed for at stoppe GMEs projekt.
- Men IA valgte at lade Kuannersuit projektet fortsætte, skriver Jens Erik Kirkegaard.
Kritiserer IA for zig-zag-kurs
Han kritiserer også IA for at være ubeslutsom og tøvende, når det gælder viljen til at at respektere en eventuel folkeafstemning vedrørende uranudvinding.
- Siumut har ved flere lejligheder meldt klart og tydeligt ud, at alle råstoffer først kan tillades, hvis de opfylder lovens krav med hensyn til sundhed, miljøet og sikkerhed.
Læs også Inuit Ataqatigiit uklar om folkeafstemning
- Og Siumut har altid haft en klar politik og standpunkt. Og det standpunkt fastlægges på et landsmøde. Jeg ved ikke om Inuit Ataqatigiits forvirring og zig-zag-kurs er besluttet på et landsmøde eller køres uden om et landsmøde, skyder Jens Erik Kirkegaard igen.