Kim Kielsen: Vi må ikke tolerere krænkelser

Flere kvindelige politikere har fortalt, at de er blevet seksuelt krænket i Siumut og i Inatsisartut. 
I flere dage har KNR forsøgt at få en kommentar fra Kim Kielsen, der både er formand for Siumut og naalakkersuisut – men han har ikke villet kommentere sagerne. Nu har han så sendt en skriftlig erklæring.  Foto © : KNR/Malik Brøns
Skrevet af Christine Hyldal
05. marts 2020 10:05

- Først og fremmest vil jeg starte med at understrege, at alle former for krænkelser hverken kan eller skal tolereres.  

Det siger Kim Kielsen i en skriftlig erklæring, som han sendte ud sidst på eftermiddagen onsdag, efter at flere kvinder både anonymt og ikke anonymt har fortalt, at de er blevet seksuelt krænket i Siumut og i Inatsisartut. 

I flere dage har KNR forsøgt at få en kommentar fra Kim Kielsen, der både er formand for Siumut og naalakkersuisut – men han har ikke villet kommentere sagerne. Nu har han så sendt en skriftlig erklæring. 

LÆS OGSÅ IA erkender sag om sexchikane

Sagen startede, da 10 kvinder i Siumut, blandt andre Aki-Matilda Høegh-Dam og Paninnguaq Heilmann, har klaget over, at den tidligere partisekretær, Mikael Petersen, har krænket dem. 

To alvorlige problemer 

Kim Kielsen vil dog ikke forholde sig til anklagerne mod hans nu tidligere partisekretær, Mikael Petersen. ”Han vil ikke udtale sig om personsager”, lyder det i erklæringen. Han erkender dog, at krænkelserne ikke må ske:

- Beretningerne fra de berørte kvinder dækker over to forskellige og alvorlige problemer, mener han: 

- Den ene del af beretningerne drejer sig om fysiske seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Disse krænkelser er sager for politiet og retsvæsenet, og jeg vil igen opfordre til, at de berørte vil melde sagerne til politiet, så de kan håndteres i henhold til loven, siger Kim Kielsen.

LÆS OGSÅ Kommentarer til kvindelige politikere: God røv!

- Den anden del af beretningerne angår tone og grænseoverskridende adfærd. 

- Det er vigtigt, at der bliver sagt fra, når det sker. Det er nødvendigt, at alle er opmærksomme på, at alle har ret til at sige fra, og at den ret respekteres af alle. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt fællesskabet accepterer tonen eller adfærden, skriver Kim Kielsen. 

Taler under bæltestedet

De kvinder, som KNR har talt med, ønsker ikke deres navn frem, men beskriver for eksempel situationer i Inatsisartuts kaffestue, hvor der bliver talt "meget under bæltestedet". 

Kvinderne beskriver også en række mandlige Inatsisartut-medlemmer, der tager på hinanden og har en "nedsættende humor" overfor kvinderne. 

De fortæller også, hvordan man som kvindelig politiker eller embedsmand skal sige meget tydeligt fra, hvis man ikke vil høre kommentarer om ens udseende, parforhold og kompetencer – og hvor kvinderne blandt nogle mænd bliver modtaget med hån eller kølighed, hvis de svarer igen eller frabeder sig sexistiske bemærkninger. 

LÆS OGSÅ Sexchikaneofre: Bryd tavsheden, I er ikke alene om det

Og det må ikke fortsætte, mener Kim Kielsen.

- Jeg hæfter mig også ved at beretningerne fortæller om situationer, hvor de berørte ikke turde sige fra, men i stedet lod som om, at de syntes tonen var morsom. Det er sørgeligt og uacceptabelt, at de sættes i en sådan situation, men det er en reaktion jeg desværre godt kan forstå.

- De har været alene og har været nødt til at håndtere situationerne alene. Dette understreger dog også, hvor svært det kan være for andre eller udeforstående at gribe ind, når den enkeltes grænser bliver overskredet af omgangsformen eller tonen, siger han.