Kielsen vil dække underskud i Kangerlussuaq
Siumuts formand siger til avisen, at han er klar til at dække et underskud i Kangerlussuaq, indtil den er klar til at stå på egne ben.
Sermitsiaq.AG kalder valgløftet for en blankocheck til Kangerlussuaq, og påpeger at udtalelsen kommer på et tidspunkt i valgkampen, hvor departementet for infrastruktur er ved at færdiggøre en rapport, der skal afdække, hvad det samfundsøkonomisk betyder at bygge tre nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.
LÆS OGSÅ Ny havn i Kangerlussuaq vil gavne turismen i området
Men Kim Kielsen er altså overbevist om, at der er så stort et turismepotentiale i Qeqqata Kommunia, at lufthavnen kan drives på kommercielle vilkår i Kangerlussuaq baseret på turister alene.
Siumut-formanden mener, at de tre år, det tager at bygge de nye lufthavne, kan bruges til at bygge vejen færdig mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, som skal være med til at udvikle turismen i området.
- Det arbejde er Qeqqata Kommunia i fuld gang med, og det arbejde støtter Siumut fuldt op om, siger Kim Kielsen til Sermitsiaq.AG.
LÆS OGSÅ Hotel Kangerlussuaq har vendt katastrofekursen
LÆS OGSÅ Arbejdsgruppe om vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq nedsat