Arbejdsgruppe om vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq nedsat

Naalakkersuisoq Erik Jensen og Borgmester Malik Berthelsen har indgået aftale om der skal nedsættes en arbejdsgruppe mellem Qeqqata Kommunia og Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger.
Foto © : Naalakkersuisut.gl
Skrevet af Inge S. Rasmussen
15. november 2017 08:05

Arbejdsgruppen skal beskæftige sig med Qeqqata Kommunias ønske om etablering af vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppen skal inden 1. april 2018 levere en rapport til Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen om projektet.

Med vejen ønsker Qeqqata Kommunia at skabe turismeudvikling, samt bedre mulighed for erhvervsudvikling og transportmuligheder i kommunen.

Den nye arbejdsgruppe skal ifølge Selvstyret inddrage andre relevante departementer i sit arbejde, og gruppen kan også indhente oplysninger fra relevante private interessenter og mulige investorer.