Kielsen forsvarer sig mod kras kritik over coronaregler: Jeg bliver siddende!

Kritik af uklare coronaregler har haglet ned over formanden for Naalakkersuisut i flere uger. Senest har IA og Partii Naleraq krævet, at han går af. 
Fredag nåede det så vidt, at Hans Enoksen, der er formand for Partii Naleraq, og Muté Borup Egede, som er formand for Inuit Ataqatigiit, krævede Kim Kielsens Det afviser Kim Kielsen. Foto © : KNR
14. august 2020 17:27

Efter næsten to uger bryder Kim Kielsen endelig tavsheden. 

To uger, hvor kritikken har haglet ned over hovedet på formanden for Naalakkersuisut. Sportsfolk, kulturhuse, musikere, forfatterforening, ældreforening, SIK og Grønlands Erhverv er blandt kritikerne. 

Tirsdag var det oppositionen, der meldte sig i det frustrerede kor. Inuit Ataqatigiit, Atassut, Samarbejdspartiet og Partii Naleraq erklærede i et åbent brev til Naalakkersuisut, at coronareglerne i er rodede og ikke hænger sammen.

LÆS OGSÅ IA og Partii Naleraq til Kielsen: Træd tilbage!

 

Regler for forsamlinger

 

Ind til 31. januar 2021 må der maksimalt være 100 mennesker samlet indenfor. Udenfor er 250 mennesker det højeste antal, der må være samlet.

 

Man må ikke rejse fra kommune til kommune. Ifølge den nye bekendtgørelse fra Selvstyret om midlertidige restriktioner vedrørende forsamlinger står der i paragraf 2:

 

"Ved arrangementer og begivenheder, som kræver tilmelding, skal arrangøren sikre, at personer fra andre kommuner ikke kan tilmelde sig."

Derudover føler de sig kørt over af Naalakkersuisut, som oppositionen mener, ikke lytter til dem. Og i dag fredag nåede så langt, at Hans Enoksen, der er formand for Partii Naleraq, og Muté Borup Egede, som er formand for Inuit Ataqatigiit, krævede hans afgang. 

Det afviser Kim Kielsen.

- Kan det være rigtigt, at formanden for Naalakkersuisut skal trække sig, hver gang oppositionen forlanger det? Eller skal man prøve at forliges?, siger Kim Kielsen til KNR.

Brug for synlighed

Frem til den 31. januar må der ikke samles mere end 100 mennesker indenfor, og mere end 250 mennesker må ikke samles udenfor. Man må heller ikke deltage i et arrangement, hvis man skal krydse en kommunegrænse. Medmindre man er politiker – så må man nemlig gerne. 

For eksempel holder Siumut landsmøde i Ilulissat 4.-6. september med 68 deltagere fra det meste af landet. 

Men ordlyden i bekendtgørelsen om coronaregler er vag. Ifølge den gælder de midlertidige restriktioner ikke ”for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed”.

LÆS OGSÅ Coronasamarbejde ligger i ruiner – Som at tale til en mur

Og det er især det, som en lang række organisationer som idrætsorganisationer, forfatterforeningen, musikerforbundet, kulturhuse og flere andre i mange dage har kritiseret overfor KNR. 

Kim Kielsen vil gå så langt som til at anerkende, at der kan være brug for synlighed. 

- Det er rigtigt, at man skal arbejde for at fremlægge tingene overfor borgerne, og at man skal gøre det oftere, siger han.

Lederskab og ansvarlighed

Nogen, der ikke har været i tvivl om, hvor rasende de er over Naalakkersuisuts håndtering af coronakrisen er Partii Naleraq. Oppositionspartiet har i dag fredag sagt, at de ikke vil holde deres landsmøde til oktober alligevel. Heller ikke selv om partiet gerne må ifølge coronareglerne.

- Hvis man ønsker sig redelighed og lovlydighed, skal vi politikere være ansvarlige og udvise lederskab, siger Hans Enoksen til KNR.

LÆS OGSÅ IA og Partii Naleraq til Kielsen: Træd tilbage!

Det ændrer dog ikke på, at Naalakkersuisut sidder på et lille flertal – og oppositionen er i undertal. 

- Der kan være forskel på holdninger. Men vi lytter til flertallets beslutninger, som så vidt som muligt bliver gennemført, Det vil jeg gerne sige, siger Kim Kielsen.