Kattusseqatigiit tørster efter toldfrie varer

Kattusseqatigiit Partiiat vil have belyst om forbuddet mod at have toldfrie varer ind til Grønland har haft nogen positiv virkning.
Skrevet af Noah Mølgaard
06. januar 2012 06:50

Det er nu et år siden forbuddet mod at tage toldfrit alkohol og en karton cigaretter med ind i Grønland trådte ikraft.

Nu mener Knud Fleischer fra Kattusseqatigiit Partiiat, at man kan genindføre muligheden for at tage toldfrie varer med hjem til Grønland.

- Lufttrafikken her i landet byder allerede på ekstremt høje priser. Det er tydeligt, at ophævelsens hovedformål på grund af de høje priser, er besværlig at opnå, begrunder Knud Fleischer sit forslag.

Han spørger nu Naalakkersuisut gennem et paragraf 37 spørgsmål om det ikke er en god idé, at genindføre muligheden for at tage toldfrie varer med til Grønland.

Forbuddet blev indført mens Palle Christiansen fra Demokraterne var Naalakkersuisoq for finanser. Han regnede dengang med, at et stop for toldfri spiritus og tobak ved indrejse vil øge indtægter til landskassen med øget salg i butikkerne.

Skattestyrelsen oplyste overfor KNR kort tid før jul at styrelsen vil evaluere forbuddet efter årsskiftet.