Katastrofealarm kan ikke høres: Det er et virkelig gammelt system
Den skal bruges ved alt fra gas- og giftudslip til større ulykker.
Kort fortalt skal katastrofealarmen bruges, når befolkningens helbred sættes på spil, forklarer politikommissær og leder af vagtcentralen i Grønlands Politi, Brian Thomsen.
Alligevel oplyser Grønlands Politi nu til KNR, at man er bekendt med, at katastrofealarmens sirener ikke nødvendigvis når ud til og kan høres af alle borgere.
Hvad sker der, når ulykken er ude?
Når en katastrofe hænder, er det Grønlands Politi, der beslutter, hvornår der skal 'trykkes på knappen' - altså hvornår sirenen skal lyde.
- En katastrofealarm er noget, alle byer i Grønland har. En sirenealarm. Det er et virkelig, virkelig gammelt system, forklarer Brian Thomsen.
Det er dog ikke kun Grønlands Politi, der står med ansvaret, hvis ulykken er ude.
Katastrofeindsatsen er nemlig et samarbejde mellem brand- og sundhedsmyndighederne, politiet, Mittarfeqarfiit og ikke mindst kommunerne.
- Sirenerne blev i sin tid opsat for at tilkalde brandmændene. Og så kan politiet i den forbindelse anvende sirenerne til at advare befolkningen. Men de er som udgangspunkt ikke beregnet til at nå ud til hele befolkningen, siger beredskabschef ved Kommuneqarfik Sermersooq Jes Damgaard Andersen.
Det er kommunernes ansvar at beslutte hvor højt eller lavt sirenerne skal lyde eller hvor mange sirenemaster, der skal være, oplyser Grønlands Politi.
Politiet kontakter desuden pressen, og KNR vil herefter normalt sende ekstraudsendelser på TV og radio.
Herudover oplyser Brian Thomsen, at politiet, hvis internettet virker, benytter sig af sociale medier til at oplyse befolkningen.
Borgere skal advare hinanden
Ifølge Brian Thomsen er det dog også borgernes eget ansvar at informere hinanden, hvis nogle ikke hører sirenen.
- Det er med at lytte til. Folk har også en forpligtigelse til, hvis de hører en sirene, at gå ind, hvis man er udendørs, og at sige til folk, at der er en sirene, og at de skal gå indendørs, siger Brian Thomsen.
Er det ikke et stort ansvar at lægge over på borgerne, nu hvor I er bekendte med, at man ikke altid kan høre sirenen?
- Man skal ikke gå ud og aktivt underrette folk. Det er ikke det, de går ud på. Jeg siger bare, at hvis vi står ved siden af hinanden og nogle ikke kan høre det, så underretter vi lige og siger: "sirenen er startet, vi skal lige indenfor", siger Brian Thomsen.
Han understreger dog, at sirenerne kun er ét led i en samlet indsats, som skal underrette borgerne om en eventuel katastrofe.
SMS-system er ikke på dagsordenen
I Danmark testes katastrofealarmen årligt. Da man testede sirenen 3. maj i år, afprøvede man dog også et splinternyt sms-system.
Det fungerer således, at borgere i Danmark udover sirenealarmen også vil modtage en sms fra myndighederne, når ulykken er ude.
Men i Grønland er situationen anderledes. Ifølge Brian Thomsen er det nemlig ikke alle, der har adgang til en mobiltelefon, som derfor er afhængige af sirener eller radioen.
- Det ligger meget todelt. Det (mobiltelefoni, red.) er jo ikke noget politiet har rådighed over. Men hvis muligheden var der, ville det selvfølgelig være dejligt.
Brian Thomsen oplyser dog, at det er Grønlands Politi, som i givet fald skal give Tusass besked om, at iværksætte et sms-system.
Ifølge Grønlands Statistik var der i 2020 over 65.000 aktive mobilabonnementer i Grønland.
Men da sirenerne i Nuuk i sommers gik af ved en fejl, grundet en sikkerhedslanding i lufthavnen, måtte KNR selv ringe til politiet, da nogle af mediets journalister selv kunne høre sirenen.
- Hvis der er nogle beskeder, som ikke kommer ud med det samme, så reagerer vi selvfølgelig på det. Den konkrete sag kender jeg ikke noget til lige nu, og derfor er det lidt svært for mig at skulle snakke om det, desværre. Men hvis det sker, så skal vi selvfølgelig sørge for at reagere på det med det samme, siger Brian Thomsen.
KNR har forsøgt at kontakte borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq S. Olsen for at høre, om hun mener at det er tilfredsstillende at nogle mennesker ikke kan høre katastrofealarmen. Hun har dog ikke haft mulighed for at stille op til interview inden artiklens udgivelse.
