Overblik: Sådan bruges katastrofealarmen normalt
Det var ikke kun borgerne i Nuuk, der blev taget på sengen, da katastrofealarmen gik i gang søndag morgen. Politiet og brandvæsenet undrede sig også over, at hele byen blev alarmeret i forbindelse med sikkerhedslandingen i lufthavnen.
Katastrofealarmen skal nemlig kun bruges i særligt alvorlige tilfælde, hvor der er sket en større ulykke eller katastrofe, som kan være til fare for borgerne.
Det fortæller politikommissær Malik Olesen:
- Katastrofealarmen skal aktiveres, når der er alvorlige store hændelser, der gør, at befolkningen bliver påvirket. Et eksempel er et muligt giftudslip, hvor der er risiko for, at mange kan blive ramt af det. I sådan en situation vil vi bruge sirenevarsling.
En velovervejet beslutning om alarmerne skal bruges
I søndags var det en teknisk fejl, der var skyld i, at hele Nuuk blev alarmeret.
Brand- og politimyndighederne vidste da også med det samme, at noget var galt.
Grønlands Politi oplyser, at der ikke findes en udtømmende liste over tilfælde, hvor sirenerne bliver aktiveret. Det sker altid på baggrund af en konkret vurdering.
Der kan dog være behov for for at bruge katastrofealarmerne i disse situationer:
- Gas- og giftudslip
- Brand
- Fjeldskred
- Tsunami
- Flyulykker
Sirenevarslet benyttes i akutte situationer af livstruende karakter for et større antal mennesker, hvor kan der være behov for hurtigt at kunne informere og vejlede befolkningen, skriver Grønlands Politi i en mail til KNR.
Det siger Jens Mikkelsen, der er viceberedskabschef ved brandvæsenet:
- Det undrede mange i beredskabet. De tænkte, "Hvorfor sker det lige? Hvorfor går den i gang?". Vi fik også meldingen på vores egne alarmmodtager, hvor der stod "Katastrofe lufthavnen", og så tænkte vi med det samme "Det plejer jo ikke at gå ud i sirenerne. Det plejer kun at komme til os.".
LÆS OGSÅ Beredskabschef slår fast: Katastrofealarm i hele Nuuk VAR en fejl
Når der bliver trykket på knappen, som aktiverer alarmen, er det politiet, som træffer beslutningen i samråd med de øvrige myndigheder:
- Det er et samarbejde mellem myndighederne: brand, sundhed, politi og Mittarfeqarfiit. Politiet koordinerer indsatsen ved alvorlige store hændelser, og derfor er det meget naturligt at vi tager en vurdering af, om sirenerne skal tages i brug, siger Malik Olesen.
Før alarmen brager ud over byen, ved myndighederne altså på forhånd, hvorfor sirenerne er aktiveret, og de vil straks udsende beredskabsmeddelelser til KNR, hvor der står, hvad der er sket, og hvordan folk skal forholde sig.
Alt det skete dog ikke i søndags, hvor den normale procedure blev sat ud af spil.
Gå hjem og lyt til radioen
Når katastrofealarmen lyder, er det en kendt tommelfingerregel, at man skal gå hjem og holde sig orienteret på radio, tv eller nettet.
Normalt vil KNR nemlig sendte ekstraudsendelser på TV og radio, hvilket dog ikke skete.
- Proceduren er, at politidirektøren kan anmode om ekstraudsendelser i forbindelse med katastrofer. Vi fik ikke en anmodning om ekstraudsendelser, men vi kontaktede politiet da alarmen lød og besluttede at videreformidle deres informationer i radioen og på knr.gl, siger nyhedschef Alice Sørensen.
KNR radio havde fire meddelelser mellem kl. 8.30 og 9.08, mens web-redaktionen udgave to artikler i tidsrummet mellem kl. 8:51 og 10:29
LÆS OGSÅ Solveig Jakobsen hørte katastrofealarmen: Jeg troede, der var krig
Søndags hændelse vil nu blive evalueret af myndighederne, så man i fremtiden kan udgå lignende situationer.
Politiet og brandvæsenet fortæller desuden, at der kan være forskel på, hvordan man bruger sirenerne i de enkelte byer og bygder rundt om i landet.