VIDEO KANUKOKA og Kommuneqarfik Sermersooq nærmere skilsmisse
I kommunen har man skrevet under på separationen. De vurderer, at KANUKOKA ikke har forsvaret kommunens interesser, og udmeldelsen fastholdes som gældende fra årsskiftet.
- Det har været skuffende, og vi kan selvfølgelig ikke være medlemmer af en forening, som ikke vil forsvare os, siger Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Asii Chemnitz Narup, til KNR.
Læs også Asii: Vi klarer os nok
Kommunernes landsforening vurderer, at der vil være mange tab forbundet med udmeldelsen for kommunen og har oplistet tabene.
- Man kan nok ikke sige, at vi forsøger at gøre os attraktive. Vi har rettet henvendelse til Kommuneqarfik Sermersooq for at gøre deres overvejelser om igen, men vi er helt klar over, at der er deres egen beslutning, siger formanden for KANUKOKA, Palle Jerimiassen, til KNR.
Kommuneqarfik Sermersooq betaler 4,2 millioner kroner årligt i kontingent til KANUKOKA. Kommunernes landsforening påpeger, at kommunen mister mulighed for, at få rådgivning, ligesom kommunen vil miste indflydelse ved forhandlingerne om bloktilskuddet til kommunerne, vurderer KANUKOKA.
Læs også Palle til Sermersooq: Meld jer ikke ud
Men i Kommuneqarfik Sermersooq er man i forvejen utilfreds med indflydelsen, hvad angår krav og resultater.
- Vi har i flere tilfælde ønsket, at afgørelserne i KANUKOKA træffes i fuld enighed og i fælles takt, ikke mindst når der træffes afgørelser med store konsekvenser for borgerne i kommunerne, siger Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester.
- Jeg mener, at vi gør meget for at servicere kommunerne lige og udelukker ikke nogen, derfor er det deres eget budskab og deres eget argument, siger KANUKOKA’s formand.