Institut for Menneskerettigheder: Juridisk faderløse har samme chancer for erstatning som eksperimentbørn

Det spiller ingen rolle for udsigten til erstatning, om den danske stat officielt har givet en undskyldning først eller ej.

Sådan lyder vurderingen fra chefen for juridisk afdeling hos Institut for Menneskerettigheder i Danmark, Marya Akhtar, over for KNR.

Det betyder, at de 26 juridisk faderløse grønlændere, der har sagsøgt den danske stat for overtrædelser af menneskerettighederne, hverken har bedre eller dårligere chancer for at få erstatning, end hvis den danske regering først havde givet en undskyldning.

Det kan ses ud fra sagerne om godhavnsdrengene og senest til de såkaldte eksperimentbørn fra Grønland.

- I begge tilfælde måtte begge grupper gå rettens vej efterfølgende for at få kompensation. Så en undskyldning i sig selv førte ikke til en kompensation, siger Marya Akhtar.

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i begge tilfælde sagde officielt undskyld ved ceremonier, udløste det ikke en erstatning fra den danske stat til de berørte.

- Det er ikke det samme som, at man som individ eller borger får klarhed over, hvilke rettigheder man har, og det er heller ikke det samme som, at man har ret til kompensation, siger Marya Akhtar.

Hun skelner derfor mellem en 'moralsk anerkendelse' i form af undskyldningen fra staten og en 'juridisk anderkendelse' i form af medhold i et erstatningskrav. 

Men derfor kan en officiel undskyldning stadig have stor betydning, understreger Marya Akhtar.

- Undskyldningen kan stadig godt have meget, meget stor værdi. Det ser vi, at den har haft hos andre, der har modtaget undskyldninger for historiske, systematiske krænkelser, som staten har begået tidligere.

En erstatning kan måske bane vej for undskyldning

De 26 juridisk faderløse grønlændere kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra den danske stat, da de mener, at de har fået krænket deres ret til familieliv, og at Danmark dermed har brudt menneskerettighederne.

Egentlig havde Socialministeriet i Danmark frem til fredag i sidste uge til at forholde sig til søgsmålet fra gruppen, som er repræsenteret af advokatfirmaet Ehmer Pramming Advokater.

Men fredag oplyste ministeriet, at det har bedt om at få sagen udsat med tre uger frem til 31. marts.

Det skyldes, at de ikke er færdige i deres vurdering af sagen endnu.

Men spørger man Institut for Menneskerettigheder, vurderer man, at der har været tale om krænkelser af de juridisk faderløses menneskerettigheder, fordi de ikke har haft mulighed for at kende til deres biologiske far. 

De støtter derfor juridisk faderløse i deres kamp for godtgørelse fra den danske stat.

Og faktisk kan det være en god idé at gå rettens vej først frem for at vente på en undskyldning fra politisk side, siger Marya Akhtar.

For i sagerne om godhavnsdrengene og eksperimentbørnene var vejen til en økonomisk godtgørelse for modtagerne lang og kringlet. 

Her blev et krav om godtgørelse nemlig først afvist af staten, selv om undskyldningerne var givet, hvorefter grupperne anlagde sag mod staten.

De endte dog aldrig i retssager, men sluttede i begge tilfælde med forlig, formentlig fordi staten vurderede, at de ville tabe sagen, hvis den kom for retten.

Set i lyset af de sager giver det god mening, at gruppen af juridisk faderløse har valgt at gå direkte til domstolene med krav om godtgørelse, mener chefjuristen hos Institut for Menneskerettigheder. Også selv om det ikke med sikkerhed ryster en officielt undskyldning af sig.

- Man er som stat ikke juridisk forpligtet til at give en undskyldning. Det er noget, man politisk er motiveret til, siger hun.

Men det vil muligvis være lettere for politikerne at stå klar med en officiel undskyldning, hvis domstolene har afgjort sagen rent juridisk. 

- Jeg vil nu mene, at hvis man ad domstolenes vej har fået at vide, at staten har krænket ens menneskerettigheder, og man derfor har været berettiget til kompensation, synes jeg, at det er ganske naturligt, at det ligger i det, at der også skal undskyldes for den krænkelse, der er sket, siger Marya Akhtar.

I 2020 gav den danske statsminister Mette Frederiksen første gang en officiel undskyldning på vegne af Danmark til de såkaldte eksperimentbørn. Og sidste år modtog de seks nulevende af eksperimenbørnene en erstatning på 250.000 kr. hver fra den danske stat.