Juni var blandt de vådeste nogensinde målt i Sydvestgrønland

Nuuk og Sydgrønland har haft en af de vådeste juni, som overhoved er målt. Det fastslår DMI.
Sådan har det set ud flere gange i sidste måned for borgere i Sydvestgrønland. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Mathies Hvid Toft
09. juli 2021 06:49

Hvis du føler, at sommeren ikke rigtig har vist sit strålende smil frem endnu, så er du ikke helt galt på den. I hvert fald ikke hvis du bor i Sydvestgrønland. 

Tal fra DMI viser, at juni har været en af de mest våde nogensinde målt. Faktisk har det været den vådeste juni, der er målt i Qaqortoq.

Det fortæller senior klimatolog ved DMI John Cappelen.

- Der var en voldsom nedbørshændelse i Qaqortoq den 23. juni. På et døgn faldt der 145 mm. regn. Det er en ny rekord. Den totale nedbør for juni måned for Qaqortoq endte på 229,7 mm., og det er en ny overvældende rekord, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Manden bag RIDI vejrmelding: - Kan man have hjemve til et sted, man ikke er født?

Den anden mest våde juni var i 2014, hvor der ”kun” faldt 151,3 mm nedbør.

I Narsarsuaq endte juni som den femte vådeste, der er målt. Her faldt der 101,4 mm.

Rekorden stammer fra 1983, hvor der faldt 134,1 mm nedbør

Tredje vådeste juni i Nuuk

Vores hovedstad Nuuk er jo ikke mest kendt for sit gode vejr, men det var alligevel usædvanligt gråt og vådt i juni.

- Nuuk fik en total mængde nedbør på 161,5 mm., hvilket er det tredje højeste nedbør målt siden 1890. Måneden er kun overgået af juni 1979 og 1977, hvor der faldt henholdsvis rekordhøje 167,2 mm og 167 mm., fortæller John Cappelen.

Derudover blev der sat en ny nedbørsrekord ved DMIs målestation Station Nord. Her faldt der i juni 43,9 mm. regn.

En våd motorvej af regn

Kilden til de store mængder regn over Sydvestgrønland findes i atmosfæren. Gennem hele juni og i begyndelsen af juli har området været en slags motorvej for lavtryk, som altså vrider vand ud af luften.

LÆS OGSÅ VIDEO: Hvad gør den regnfulde sommer for bærrene?

- Der er en grænse mellem den kolde luft i nord og den varme luft i syd, som man kalder polarfronten, og den grænseflade mellem luftmasserne bølger rundt omkring jorden, siger John Cappelen og uddyber:

- Nogle gange er de nær ved Grønland, og ved polarfronten opstår de vandrende lavtryk, og de bringer blæst og nedbør med sig.

Det er netop det, der er sket i år. Men i tillæg har vejrsystemet været låst og altså kastet det ene uvejr af sig efter det andet.

Ekstremerne bliver mere normale

Omvendt har der været usædvanligt varmt og tørt i eksempelvis Canada og i det nordlige USA. Og det kan ikke udelukkes, at det låste vejr har tilknytning til klimaforandringerne.

- Der er naturlige svingninger i vejret, der gør, at vi får nogle ustadige kolde våde perioder eller varme tørre perioder, sådan har det altid været. Men klimaforandringer i form af højere temperaturer gør selvfølgelig, at ekstremerne starter på et højre niveau hele tiden, så vejret vil blive mere ekstremt, siger han.

LÆS OGSÅ Farvel lavtryk: Nu kommer det gode vejr

Hvis man zoomer helt ud og kigger på hele landet, så har der dog ikke været mere regn end normalt.

I Qaanaaq faldt der 3,6 mm. regn, og ved Aasiaat faldt der 35,2 mm regn i juni. I Sisimiut dryppede det 43,9 mm. På østkysten har der heller ikke generelt været mere regn. I Ittoqqortoormiit faldt 14 mm. og i Tasiilaq 63,9 mm.

Skal se på klimatilpasning

Men året er udsædvaneligt på et andet parameter. Temperaturen.

- Der er ikke af nogen af årets månedsmiddeltemperaturer, der har været under normalen. Faktisk har de alle sammen været over eller nær normalen med udpræget høje afvigelser på Thule Airbase og på Danmarkshavn. I Danmarkshavn var temperaturen 2,4 grader over normalen for juni, siger John Cappelen.

 

Foto © : Malik Brøns / KNR

 

Ifølge John Cappelen vil vi komme til at få mere regn helt generelt, fordi atmosfæren kan indeholde mere regn jo varmere, at den er.

LÆS OGSÅ Penge skal sikre præcise prognoser for vejret i Grønland

- Generelt set vil vejret blive varmere og mere ekstremt og mere vådt i perioder. Muligheden for at opbygge de skysystemer, der giver skybrud, er mindre i et koldere land som Grønland, siger han og fortsætter:

- Men efterhånden som temperaturen stiger, vil vi nærme os noget, hvor de skyer vil kunne udvikle sig mere voldsomt, end de har gjort før i tiden. I fremtiden vil der derfor helt sikkert blive brug for at tænke i klimatilpasning i Grønland også, siger han.