Farvel lavtryk: Nu kommer det gode vejr

Efter længere tid med sne, storm, plustemperaturer og glatte veje, ser det nu ud til, at Vestkysten får mere stabilt vejr.
Det vurderer DMI's mand i Grønland, meteorolog, Steen Hermansen.
- Vi har haft en meget aktiv lavtryksbane op gennem Davisstrædet vest om Grønland. Det lavtryk, som normalt vil syd om Grønland, har i stedet påvirket helet vestkysten og givet sne, storm plustemperature og glatte veje, og altså mange problemer for mange mennesker, siger Steen Hermansen.
Men nu ser det altså ud til at ændre sig:
- Vi starter faktisk allerede i morgen med at få en rigtig flot dag på vestkysten. Derefter ser det ud til, at de næste lavtryk slet ikke bliver så kraftige. Så jeg tror, det er ved at være overstået med snevejr, og generelt vil vi få mere stabilt vejr.
Storm østpå
På Østkysten har vinden dog i øjeblikket godt fat.
Tasiilaq har i løbet af fredagen haft storm, men ifølge DMI lægger den sig i løbet af i nat.
I Ittoqqortoormiit vil der forsat være skyet og hård vind til stormende kuling fra nord, men også her skulle vinden aftage i løbet af natten og i morgen.