Penge skal sikre præcise prognoser for vejret i Grønland
Mere præcise prognoser, varsling af sneskred og direkte vejrmeldinger til Facebookborgerne på grønlandsk.
Sådan vil Danmarks Meteorologiske Institut, bedre kendt som DMI, forvandle de fire millioner kroner, som vejrtjenesten har fået på den danske finanslov.
Det forklarer DMI's vicedirektør Ulrik Korsholm. Han glæder sig over, at politikerne har afsat penge over de næste fire år til at styrke DMI's aktiviteter her i landet. Og det er penge, der kommer til at gøre en forskel for borgerne, forsikrer han.
- Indenfor en fireårig periode vil vi have et nyt varslingsprodukt for sneskred, men allerede næste år begynder vi at tale med de grønlandske myndigheder om at indføre varsling af farligt vejr direkte til myndighederne og borgerne, siger Ulrik Korsholm.
Vejrmeldinger på grønlandsk
I dag er DMI's varsler for orkan, snestorm eller kraftigt tøvejr primært rettet mod luftfart og skibsfarten i Grønland. Men ambitionen hos DMI er, at vejrtjenesten i højere grad end i dag også kan varsle om farligt vejr direkte til alle.
Derfor sætter DMI flere kræfter ind på at bruge Facebook til at give vejrmeldinger på grønlandsk, forklarer vicedirektøren.
LÆS OGSÅ Stormen lukkede DMI inde på første dag i nyt kontor i Nuuk
- Vi vil prøve at fokusere på at bruge Facebook mere og særligt Facebook på grønlandsk for at nå bredere ud med vores vejrudsigter og varsler til grønlænderne, siger Ulrik Korsholm.
Kurs mod Grønland
I starten af november flyttede DMI sin vejrtjeneste i Grønland fra Kangerlussuaq til Nuuk.
Vejrtjenesten holder til i et lokale hos Arktisk Kommando, hvorfra to meteorologer servicerer Air Greenlands fly og helikoptere og Arktisk Kommandos skibe med vejrmeldinger.
På sigt er det også meningen, at de skal hjælpe med vejrmeldinger til politiet under redningsaktioner.
Det forklarer meteorolog Anette Hartvig Nielsen, som en af de to DMI- medarbejdere i Nuuk. Og selv om DMI har en afdeling her i landet og servicerer luft- og skibsfarten med vejrmeldinger, er det stadig hovedafdelingen i Danmark, som sender vejrudsigten for Grønland ud.
- Den (vejrudsigten red.) kommer stadigvæk fra Danmark, men det er meningen på sigt, at vi skal have det hele stille og roligt flyttet herop, så alt, der vedrører Grønland, kommer til at ligge i Grønland, siger Anette Hartvig Nielsen og fortsætter:
- Når man er i Grønland og arbejder i Grønland, så får man et andet forhold til vejret, og man ved, at det er mange lokale ting, der kan spille ind på, hvordan vejret bliver.
Vil samarbejde med sneskredseksperter
Samtidig med at DMI vil begynde at varsle farligt vejr direkte til borgerne, så skal pengene på finansloven også gå til at lave et varslingssystem for sneskred.
Den viden ligger DMI ikke inde med i dag. Derfor skal vejrtjenesten læne sig op af lande som Island, Norge og Østrig, der har varslingssystemer for sneskred, forklarer Ulrik Korsholm.
- Vi har de bedste vejrmodeller og sammen med den bedste viden på området vil vi kunne forudsige, hvornår et sneskred opstår. Dermed kan vi udtale os om, hvor man skal passe ekstra meget på med at gå eller køre snescooter, siger han.
Ifølge Grønlands Politi omkom én person ved sneskred i 2019 og én i 2017. Politiet har dog ikke en egentlig opgørelse over, hvor mange personer, der dør i forbindelse med sneskred. Derfor kan der være omkomne i forbindelse med sneskred, som politiet ikke har registreret eller været involveret i. Det oplyser Mikkel Høj Svendsen, der er sektionsleder for forebyggelse og analyse i Grønlands Politi, i et mailsvar.