Der er udvalgt 13 byer og bygder, hvor der er udtrukket 1400 navne i alt til undersøgelsen.Foto: Greenlandic Perspectives

Jo mere vi ved om landets økonomi, desto mindre ønsker vi selvstændighed

I en undersøgelse lavet på tværs af landet er folk blevet bedt om at tage stilling til selvstændighed med og uden økonomisk viden.

Hvor meget påvirker det befolkningen at have information om de økonomiske forventninger, før de tager stilling til spørgsmålet om selvstændighed. Det satte en gruppe forskere sig for at finde ud af i undersøgelsen Greenlandic Perspective Survey.

- Det, vi prøver at finde ud af, er sammenhængen mellem økonomiske forventninger til, hvordan et selvstændigt Grønland vil se ud økonomisk, og hvordan man vil stemme i en folkeafstemning om selvstændighed i dag, fortæller Gustav Agneman, der er en af forskerne bag undersøgelsen og Ph.d. i politisk- og udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet. 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget mellem 23. juli og 14. sptember 2018 samt november 2018 til januar 2019.

Der er udtrukket 1400 navne på 13 lokationer i Grønland i hovedstaden og små og store byer/bygder i både øst, vest, nord og syd. Der er 648, der har svaret på de 80 spørgsmål.

Greenlandic Perspective er et forskningsprojekt, der er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik og Københavns Universitet. Formålet med projektet er at lave forskning, der kan underbygge samfundsdebatten, politiske beslutninger og bruges i undervisning.  

I undersøgelsen har man delt folk op i tre grupper, hvor den ene gruppe (Kontrolgruppen) kun er blevet spurgt om, hvad de ville stemme, hvis de skulle stemme om selvstændighed i dag. Den anden gruppe (Økonomisk fokus) er blevet spurgt om, hvilke forventninger de har til økonomiske konsekvenser ved selvstændighed, før de er blevet spurgt om, hvad de ville stemme. Den tredje gruppe (Økonomisk information) har fået oplysninger om landets økonomi i dag i forhold til bloktilskud og områder, som Danmark afholder udgifterne for i dag, før de er blevet spurgt om, hvad de ville stemme. 

 

Information om landets økonomi, der blev givet til gruppen "økonomisk information", før de skulle tage stilling til, hvad de ville stemme.

 

Det er estimeret, at det vil koste mindst 5 milliarder kroner om året for den grønlandske økonomi at blive uafhængig.

 

En uafhængig grønlandsk økonomi ville kræve:

• 3.6 milliarder kroner om året for at kompensere for bloktilskuddet, som Grønland på nuværende tidspunkt modtager hvert år.

• 800 millioner kroner om året til at finansiere offentlige services, som ikke på nuværende tidspunkt er Grønlands ansvar.

• 190 millioner kroner om året til at udfase tilskud, der modtages fra EU. 

• 456 millioner kroner om året til at udføre nye opgaver, der er nødvendige, hvis Grønland beslutter sig for at blive fuldstændig uafhængig af Danmark.

• 800 millioner kroner i øgede årlige omkostninger i år 2040.

• 5 milliarder kroner om året delt mellem alle grønlændere er omkring 90.000 kroner om året per borger i Grønland.

(Kilde: "Til gavn for Grønland", 2014)

 

 

- I første omgang kigger vi på om den økonomiske information, som vi giver, påvirker den måde, folk stemmer på. Det kan vi se, at det gør. I anden omgang kigger vi på, hvad det er, der sker i den sammenhæng. Sandsynligheden, for at man vælger at stemme, øges, og man får en mere pessimistisk holdning til de økonomiske forventninger ved selvstændighed, siger Gustav Agnemann.

Næsten halvtreds procent flere siger nej

Hos den gruppe, der får økonomisk information, før de skal tage stilling til, om de vil stemme, er der 13 procentpoint flere, der vil stemme nej til selvstændighed end hos den gruppe, der ikke har fået information om den økonomiske situation. 

Ikke alle påvirkes af information

Men det er ikke alle de adspurgte, der påvirkes lige meget af informationen, fortæller forskeren. 

- Det, vi kan se, er, at de, der har stor interesse for politik, påvirkes mindre af den information, de får, siger han.


Forskergruppen mener, at det hænger sammen med, at man selv har søgt information om emnet på forhånd, og at man har større tillid til egen viden, når det er et område, man interesserer sig for. En anden faktor, der spiller ind, er, hvor stor tiltro man har til andre mennesker generelt.

- Hvis man stoler på mennesker, har man også større tendens til at stole på information, man får af mennesker, og hvis man stoler på information, er det også mere sandsynligt, at man bliver påvirket af den information, siger Gustav Agneman.

Gustav Agneman fortæller, at der er lavet en tilsvarende undersøgelse i Catalonien i Spanien, hvor man også taler om selvstændighed.  Sammenligner man resultaterne, ser det ud som om, at folk i Grønland påvirkes en hel del mere end folk i Catalonien af den information, de får, når de skal tage stilling til, hvad de ville stemme. 

 

Læs hele Gustav Agnemans artikel om emnet HER

Greenlandic perspectives on the prospect of independence

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt