Jens Napãtôk får fiskeri og finansposter tilbage i Inatsisartut

Fremover bliver det Naleraqs Jens Napãtôk, der skal udtale sig som formand for Inatsisartuts finans- og skatteudvalg.
Han skal også være formand for Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
Det står klart efter, at pladserne i Inatsisartut blev fordelt i går.
Det to poster er centrale i grønlandsk politik.
LÆS OGSÅ Naleraq: Ikke et ultimativ krav, at hellefiskafgiften afskaffes
Store og vigtige dele af forhandlingerne om næste års finanslov foregår nemlig i Finans- og skatteudvalget, og så tager udvalget løbende stilling til ansøgninger om tillægsbevillinger fra Naalakkersuisut.
Fiskeriudvalget er også vigtig i Grønland, hvor fiskeriet er langt det vigtigste erhverv, og står for 95 procent af landets eksport.
Sygeorlov efter videooptagelse
Jens Napãtôk måtte i forårets ekstraordinære samling give slip på deto magtfulde positioner, da han søgte og fik bevilget sygeorlov.
Han blev valgt til formand for både finansudvalget og fiskeriudvalget mandag den 3. maj, men søgte blot to dage efter om sygeorlov.
LÆS OGSÅ Siumut har meldt Jens Napaattooq til politiet
Jens Napãtôks sygeorlov kom efter, at der på Facebook florerede en video med Inatsisartut-medlemmet.
Videoen viser tre mennesker samlet i et rum. De to af dem er Jens Napãtôk og hans samlever. Samleveren ligger på gulvet, og Napãtôk står lidt væk og truer med at smadre hende.
Siumut har anmeldt Jens Napãtôk til politiet.
KNR.gl oplever tekniske udfordringer med kommentarsporet. Vi undersøger fejlen i øjeblikket.