Jens B: Tidligere landsstyrekoalitioner skyld i miserabel boligmasse

Huslejestoppene er grunden til, at 4500 af Selvstyrets omkring 6400 lejeboliger er mere eller mindre saneringsmodne, siger Naalakkersoq medlemmet.

- Jeg mener, at man ikke har været sin opgave voksen. Man har ikke afsat midler nok. Ifølge min mening har man været inde og lave nogle populistiske huslejestop for at tækkes nogle personer, hvor jeg rent faktisk mener man har gjort folk en bjørnetjeneste ved ikke at sørge for, at der er midler nok til vedligeholdelse, sådan så boligerne hele tiden kunne holdes i en god stand fra dag et, og det har været et problem, siger altså naalakkersuisoq for boliger Jens B. Frederiksen.

Siumuts politiske næstformand, Karl Lyberth, forlangte søndag, at Naalakkersuisut undskylder over for de lejere i Aasiaat, der i over to måneder har manglet varmt vand og varme.

Men ifølge Jens B. Frederiksen er omkring 4500 af de ca. 6400 selvstyreejede boliger i sådan en tilstand, at de er mere eller mindre saneringsmodne. En tilstand, som i følge naalakkersuisoq-medlemmet altså skyldes populistiske huslejestop.

De næste 17 år frem til 2029 er der derfor brug for fem milliarder kroner til vedligehold, nedrivning og erstatningsbyggeri, og Naalakkersuisut vil de næste ti år afsætte 250 millioner kroner årligt til renovering af boligmassen.

Det store renoveringsefterslæb er da også en kendt sag i politiske kredse.

Der var nemlig allerede et økonomisk efterslæb i boligmassen til vedligeholdelse, da hjemmestyret i 1987 overtog administrationen af boligerne fra Staten, fastslog INI i en pressemeddelelse.

INI fortalte videre i pressemeddelsen, at da selskabet overtog administrationen af boligerne i 1995, ikke var henlagt midler til vedligeholdelse og renoveringer.

- Der var derfor et stort renoveringsefterslæb, lød det altså allerede i 2008.

Og endelig var der efter et krav fra SIK et huslejestop  i hele landet fra 1997 til 2001.

Den gang var vurderingen, at vedligeholdelsesefterslæbet for hele boligmassen var på ca. 2,4 milliarder kroner.

Derfor varslede INI i september 2008 huslejestigninger på op til 15 procent. Stigningerne skulle træde i kraft fra det nye års begyndelse.

INI lovede dengang, at de ekstra penge vil blive brugt til blandt andet netop vedligeholdelse.

Men den daværende landsstyreformand, Hans Enoksens, modsvar var, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i boligadministrationsselskabet, hvor dagsorden var, at de varslede huslejestigninger skulle tilbagetrækkes. Altså endnu et huslejestop. I stedet skulle der igangsættes omkostningsreduktioner i selskabet.

Daværende landsstyremedlem for boliger Kim Kielsen fastholder dog, at det ikke var en fejl, at holde huslejen nede:

- Jeg vil ikke sige det var en fejl. Det er jo igen fra tid til anden hvordan og hvorledes man beslutter med huslejen. I 2008 bedte vi selv om et huslejestop, og så sagde vi, at nu skal vi gå hele huslejeproblematikken igennem, siger medlem af det daværende Landsstyre for boliger, Kim Kielsen.

Men som bekendt var der valg i 2009, og det daværende Landsstyres undersøgelse blev i følge Kim Kielsen ikke brugt i forbindelse med nye Naalakkersuisuts boligpolitik.