Dommer: Jeg kommer aldrig til at sige, at vi ikke risikerer at misforstå hinanden
En ny rapport, "Tolkning i det grønlandske retsvæsen", fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Institut for Menneskerettigheder fastslår, at retsvæsenets tolkebistand skal forbedres. De forskellige sprog og dialekter betyder, at der opstår situationer, hvor parterne ikke forstår hinanden. For der kan ikke altid findes en tolk, der er helt skarp på andre dialekter.
En menneskelig risiko
Birgit Skriver, der er konstitueret dommer ved Retten i Grønland, oplever i sit arbejde, at hun møder professionelle og dygtige tolke.
Men der er tider, hvor tolkens evner til at oversætte mellem de forskellige dialekter og sprog ikke rækker, og så må resten af retslokalet træde til og hjælper hinanden ved en såkaldt samtolkning.
Og det kan give udfordringer.
- Jeg kommer aldrig til at sige, at vi ikke risikerer at misforstå hinanden, for selvfølgelig eksisterer det som en menneskelig risiko. Vi må bare sætte processen op, sådan at den foregår i de bedst mulige rammer, i et tempo og under nogen vilkår, hvor vi minimerer den risiko mest muligt, siger Birgit Skriver.
Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet:
• Retten i Grønland sikrer, at procedurerne for bestilling af tolk i god tid gennemføres i videst muligt omfang.
• Oqaasiliortut – Grønlands Sprognævn - opdaterer den eksisterende terminologiliste og godkender løbende nye juridiske termer.
• Retterne sørger for, at der så vidt muligt er to tolke på til en sag, især ved længerevarende sager.
• Retten i Grønland sikrer, at der er faste tolke eller faste freelancetolke til rådighed for retterne, som taler og forstår øst- og nordgrønlandsk, eventuelt ved at videreuddanne de faste tolke i øst- og nordgrønlandsk.
Kilde: TOLKNING I DET GRØNLANDSKE RETSVÆSEN – Rapport af Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheder
Spørg ind
Når der kan være tvivl om udtalelsen er blevet korrekt oversat, har dommeren et stort ansvar for at blive ved med at spørge, indtil det hele står klart, siger Birgit Skriver.
- Det er en stadig udvikling, at man træner sig op til at lytte og spørge ind, når man er usikker, at man ikke holder sig tilbage, men at man netop aktivt spørger: Har jeg forstået dig rigtigt, hvis jeg gengiver det, du har sagt sådan og sådan?
Men hvordan sikrer man den tiltaltes retssikkerhed, hvis centrale ord skal tolkes?
- Hvis vi er i en situation, hvor der er en dialekt eller en udfordring kommunikationsmæssigt, som vi ikke kan håndtere, jamen, så venter vi, til vi kan lave et set up, der er bedre, og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Birgit Skriver.
Bred tilfredshed
I rapporten, "Tolkning i det grønlandske retsvæsen", bliver både indsatte og dommere, domsmænd, anklagerer og forsvarer bedt om at vurdere kvaliteten af tolkningen i retssagerne.
Her svarer 94 % af de professionelle brugere, at tolkningen er tilstrækkelig, god eller perfekt.
Den samme overbevisning har 78 % af de indsatte.
Spørgsmål: Hvordan er dit generelle indtryk af tolkekvaliteten i de tolkede retssager, som du har deltaget i?
|
|
Indsatte |
Dommere, domsmænd, anklagere og forsvarere |
|
Uacceptabel |
10 % |
1 % |
|
Dårlig kvalitet |
18 % |
6 % |
|
Tilstrækkelig kvalitet |
40 % |
50 % |
|
God kvalitet |
13 % |
36 % |
|
Perfekt |
25 % |
8 % |
Kilde: "Tolkning i det grønlandske retsvæsen" - Institut for Menneskerettigheder og Ilisimatusarfik.
Nogle respondenter har sat mere end et kryds, og derfor bliver procentandelene lige over 100 procent.
