Jagten på mellembølgens efterfølger

Sejlesæsonen er begyndt mange steder, men man kan ikke længere lytte til KNR radio udenfor FM sendernes rækkevidde. Naalakkersuisut bliver nu pålagt at finde en afløser til mellembølge senderen.
Skrevet af Noah Mølgaard
15. maj 2012 08:51

Mellembølgen, som har været med til at sikre at KNR radio kunne høres den største del af kysten, er blevet udfaset og blev slukket 11. februar 2011. Teknologien med mellembølgesenderen er blevet forældet og dyr. Der bliver heller ikke længere produceret til reservedele til mellembølge sendere. Derfor valgte Naalakkersuisut at udfase den forældede teknologi.

Men Debora Kleist fra Inuit Ataqatigiit er ikke tilfreds med den nuværende løsning og kræver et alternativ til mellembølgesenderen. Forslaget har været forbi Inatsisartut i slutningen af april, hvor der bred politisk opbakning til forslaget. Nu har forslaget været behandlet i anlægs- og miljøudvalget, hvor der også er bred enighed.

Nu bliver Naalakkersuisut pålagt at komme med en redegørelse til en efterfølger til mellembølgesenderen. Redegørelsen skal fremlægges under efterårssamlingen i år. Det fremgår i Anlægs- og miljøudvalgets betænkning, der bliver fremlagt i Inatsisartut i eftermiddag.

Naalakkersuisoq for infrastruktur Jens B. Frederiksen har peget på kortbølgesenderen, som en mulighed. Det vil koste 6 millioner kroner, at oprette systemet og koste omkring 500.000 kroner i drift om året, ifølge beregninger i 2007. Det udfasede mellembølgesendere kostede 3,1 millioner kroner i drift om året.

- Naalakkersuisut mener, at det uhensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på kortbølgesender, hvor Naalakkersuisut ønsker at få mulighed for at undersøge om der findes alternativ løsninger, sagde Jens B. Frederiksen i sit svarnotat i første behandlingen.

Nu får han frist til efterårssamlingen at komme med et forslag til en efterfølger for mellembølgesenderen. Han bliver også pålagt at undersøge hvormange, der er blevet ramt af nedlæggelsen af mellembølgesenderen for at give Inatsisartut et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt sendeanlæg.

Du kan downloade Anlægs- og miljøudvalgets betænkning ved at klikke på linket forneden.