IT-nedbrud i sundhedsvæsenet: Over 1800 computere skal fikses manuelt
Efter en weekend, hvor sundhedsvæsenet – på grund af et omfattende IT-nedbrud i fredags – har måttet ty til gammeldags metoder som pen og papir, er de vigtigste IT-systemer oppe at køre igen.
- Vores centrale systemer fungerer igen – altså ting som vores elektroniske patientjournal og laboratoriesystemet, siger ledende regionslæge i Sermersooq, Jesper Olesen.
- Vores udfordring er stadigvæk, at vi ved hver enkelt arbejdsstation (arbejdscomputer, red.), skal have en IT-mand ud at gøre noget ved manuelt.
Konkret drejer det sig om over 1.800 computere i sundhedsvæsenet i hele landet.
På Dronning Ingrids Hospital og på sundhedscentret i Nuuk er man nået ret langt, hvilket betyder at sundhedsvæsenet “langt overvejende” fungerer, fortæller Jesper Olesen.
- Der, hvor de arbejder ihærdigt i øjeblikket, er hos vores hjemmesygepleje og tandklinikker ude i byen, siger han.
Jesper Olesen håber, at hele sundhedsvæsenet på mandag om en uge er tilbage til “næsten normal drift”.
- Der vil være noget efterslæb, men som udgangspunkt burde det hele fungere om en uge.
Sundhedsvæsen: Ring til os
IT-nedbruddet skabte ikke kun kaos her i landet, men i store dele af verden fredag morgen.
Der var tale om et globalt nedbrud, som tilsyneladende skyldtes en opdatering af antivirusprogrammet CrowdStrike. Opdateringen fik computere, der bruger visse Microsoft-styresystemer, til at gå ned.
Det gik ud over brugere verden over, og påvirkede flytrafikken både i Australien, Asien, Europa og USA.
Og altså også sundhedsvæsenet herhjemme, der bruger samme antivirusprogram.
- Det betyder, at der er en del patienter, som vi får rigtig svært ved at servicere i dag. Det gælder i hele landet, sagde Jesper Olesen til KNR i fredags.
Her lød opfordringen til de borgere, der skulle have været ved lægen fredag, at de skulle tage kontakt til sundhedsvæsenet denne uge.
I dag, mandagen derpå, gælder samme opfordring stadig:
- Vi prøver at ringe til nogen, men vi kan simpelthen ikke love at nå ud til alle, siger Jesper Olesen.
Præcist hvor stort et patientefterslæb, der er, er også svært at sige.
- Det ved vi ikke præcist, det er først nu, at vi kan begynde at se ind i vores kalendere, og se, hvad der er, siger han.
