Iserit vil bygge boliger i Nuuk uden at belaste kommunekassen

Kommuneqarfik Sermersooqs boligselskab Iserit A/S har søsat en ny model for at bygge boliger i Nuuk. Det skal sikre 100 nye boliger årligt. Det er i hvert fald målsætningen. 
Det er en politisk målsætning, at Iserit skal bidrage med 100 boliger årligt til Nuuk frem mod 2026. Foto © : Kathrine Kruse // KNR
Skrevet af Anders Dall
20. december 2021 05:47

Kommuneqarfik Sermersooqs planer om at bygge boliger i Nuuk er ikke gået i stå på grund af boligsagen.

Faktisk kan borgerne i landets største by se frem til, at kommunens boligselskab Iserit A/S til næste år sigter mod at have 100 nye boliger klar.

Som en del af kommunens budgetforlig for 2021 bad politikerne i kommunen nemlig Iserit om årligt at sikre 100 nye boliger. Det skal hjælpe kommunen med at nå sit mål om at skaffe 1850 boliger frem mod 2026.

- Vi regner med, at vi får de første boliger klar i løbet af 2022 og flere i 2023. Så er det tanken, at vi hele tiden skal forsøge at sætte nye byggesager i gang, så vi kan nå målet med at færdiggøre 100 boliger om året, siger Torben Kortegaard, der er direktør i Iserit. 

Det vil kommunens boligselskab gøre ved at bygge og finansiere boligerne selv - altså uden offentlig støtte fra kommunen.

Intet tilskud fra kommunen

Og her ligger den store forskel sammenlignet med den boligmodel, som Selvstyrets Tilsynsråd i november forbød  kommunen at anvende. Det forklarer Torben Kortegaard.

- Den store forskel er, at kommunen overhovedet ikke skal give tilskud til modellen, siger han.

Men det betyder også i udgangspunktet en højere husleje end de traditionelle offentlige boliger.

- Kan man hæve huslejen samtidig med, at man øger boligsikringen og reducerer varmeomkostningerne, så vil det være muligt at lave noget, der hænger økonomisk sammen uden, at kommunes økonomi bliver belastet overhovedet, siger Torben Kortegaard.

 

Rødt kort til Sermersooqs boligpraksis

 

Selvstyrets Tilsynsråd har sat en stopper for, at Kommuneqarfik Sermersooq må skaffe boliger ved at indgå nye langtidslejekontrakter med private virksomheder, hvor kommunen genudlejer boligerne som almene via Iserit.

 

Genudlejningen sker  til en leje, der ikke matcher udgifterne til langtidslejekontrakterne.

 

Den praksis har og fortsætter med at koste kommunekassen millioner.

 

For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i år og koster kommunen 27 millioner til næste år.

 

Det er en praksis, som kommunen har anvendt siden 2015, men Tilsynsrådet har konkluderet, at den er i strid med kommunalfuldmagsreglerne.

 

Det fastslog Tilsynsrådet i en afgørelse 9. november

 

Hvorfor har man fra starten ikke undgået at have kommunen inde over som en økonomisk dækning?

- Man kan sige, at kommunen har jo følt sig presset af den store tilflytning til byen. Kommunen har set det som en opgave for det offentlige at hjælpe de mange mennesker, der mangler en bolig, siger Torben Kortegaard.

Han uddyber, at det har været en god måde at skabe boliger på, fordi det har været en billigere løsning for kommunen at leje boliger frem for at bygge selv.

LÆS OGSÅ Borgmester chokeret over afgørelse fra Tilsynsrådet

Lige nu og her er Iserit A/S i gang med at bygge 48 boliger i Pinguaraq og 24 boliger i Qernertunnguit. De 72 boliger i Nuuk er Iserit selv bygherre på, og de bliver opført uden offentlig støtte.

Her har boligselskabet indgået en aftale med et entreprenørfirma, der går over fire år. Det betyder nemlig, at entreprenøren kan give en lavere byggepris, fordi firmaet bedre kan planlægge byggeprojekter med en aftale, der går over flere år, forklarer Iserit-direktøren. 

Lånet på 20 millioner kroner

Der er dog stadig eksempler på, at kommunen giver penge til, at Iserit kan skaffe nye boliger.  

For nylig tiltrak et byggeprojekt på Vandsøvej i Nuuk sig særlig meget opmærksomhed.

Det gjorde det fordi, kommunen sidste år gav tilsagn til at låne Iserit 20 millioner kroner i 2025 til byggeprojektet på Vandsøvej.  

Det gjorde kommunen, selv om sagen ikke havde været behandlet i Økonomiudvalget, som den ellers burde.

Ifølge Torben Kortegaard er lånet fra kommunen dog ikke relateret til Iserit-byggesagerne. Altså de projekter, hvor Iserit selv er bygherre.

Han forklarer, at lånet er givet, fordi kommunen ønskede, at Iserit skulle købe en blok i et større projekt på Vandsøvej, hvor Iserit ikke er bygherre.

Det betyder, at lånet på de 20 millioner kroner er forskellen mellem den pris pr. kvadratmeter som Iserit A/S selv kan bygge til og den pris, som bygningen på Vandsøvej koster, oplyser Torben Kortegaard.