Institut er bekymret for uretfærdige retssager
Ikke alle tiltalte kan få en uddannet forsvarer. Derfor kan man indsætte såkaldte lægfolk, som uden juridisk uddannelse kan forsvare en tiltalt. Enhver myndig person som ikke har været straffet kan nemlig blive udpeget som forsvarer.
Men hvis forsvaren ikke er rustet godt nok, så kan det skabe en uretfærdig retsag. Problemet er, at anklagersiden nogle gange ganske enkelt er for dygtige i forhold til forsvarene.
Og det bekymrer Institut for Menneskerettigheder, som derfor anbefaler, at Justitsministeriet snarest muligt udpeger en landsforsvarer, der skal uddanne og efteruddanne forsvarerne.
En stilling, der dog allerede er slået op.
Læs også Bedre forsvarere på vej
Instituttet er også bekymrede omkring sproget inden for retssalen.
- Er situationen i dag sådan, at man rent faktisk, hvis man er tiltalt i en straffesag, bliver dømt retfærdigt. Og retfærdighed handler også om man har forstået hvad der foregår. Så alle de her sproglige spørgsmål og kvaliteten af forsvarernes bistand, det er vi bekymret for om det i virkeligheden foregår på en tilstrækkelig god måde, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for menneskerettigheder.
Institutet nævner, at Naalakkersuisut er i kontakt med Grønlands Sprognævn om at foretage en ensretning af juridiske begreber på grønlandsk og dansk. Det finder Instituttet meget positivt. Men de anbefaler samtidig, at man fremskynder arbejdet. Derudover anbefaler de, at man gør skrifter og beviser tilgængelige på grønlandsk.