INI's lejere får højere vandregninger

Beboere i INIs boliger over hele landet vil opleve højere regninger på vand fra enten 1. september eller årsskiftet. Det skyldes pengemangel hos Nukissiorfiit.
I fremtiden kan lejere ved INI se frem til en prisstigning på vand og varme.
08. august 2024 15:00

Hvis du bor i en af INI's mange boliger rundt om i landet, skal du snart punge mere ud for den vand, du bruger.

I gennemsnit vil regningen blive 12 kroner dyrere om måneden. Det er meldingen fra boligselskabet, som hæver regningerne for vand i boliger i en række byer landet over.

Årsagen er, at Nukissiorfiit har hævet priserne på vand, el og varme fra 1. juli i år, oplyser INI i en pressemeddelelse.

I to byer - Nanortalik og Nuuk - stiger regningen på vand med 15 procent i udvalgte boligafdelinger. Det skyldes, at folk tidligere har fået en efterregning, når året har været omme, men det vil selskabet nu fordele ud på hele året, forklarer økonomichefen i selskabet Frank Lundblad.

- Vandafdelingen er 'selvbærende', og folk skal selv betale for deres forbrug. I disse områder kan vi se, at de har betalt efterregninger, og det er simpelthen for at undgå, at de får en regning, når året er omme, at a contoen tilpasses deres forbrug, forklarer han.

Størst regning til mest forbrug

Han gør det klart, at dem, der får prisstigningerne, er dem, der har det største vandforbrug, og som normalt får en efterregning. Derfor kommer han også med en opfordring om, at folk sætter deres vandforbrug ned.

Men den højere vandregning skyldes også, at selskabets udgifter til vand generelt er steget.

- Hvis vi ikke tilpassede a contoen til brugernes vandforbrug, ville vi ikke kunne dække vores udgifter. Derfor var det nødvendigt at hæve a contoen, siger Frank Lundblad.

Her stiger priserne på vand

Boligselskabet INI øger prisen på aconto vand med 5 procent fra 1. september 2024 og igen fra 1. januar 2025.

Det gælder følgende steder fra 1. september 2024:

 

Qaqortoq: Kamikoorfik, Nipinngaaq, Qaava, Århusvej, Nakkartarfik, Kimmernat, Sivinganikasia, Nuiariaq 

Maniitsoq: Annertusoq, Ungusivik, P.Petersenip aqq.

Aasiaat: Ilaqutariinnut illuliani affarleriinnilu attartortittakkat/ Enfam. & dobb.huse i byen & bygderne

Ilulissat: Jørgen Guldagerip aqq., Mathias Storchip aqq., Atersuit, Nammaarfik

Sisimiut: Mosesip Aqq. 1 og 3, Anguteeqqap Aqq. 5, Napariaq 4 og 6 

Nuuk: Ilaqutariinnut illuliani affarleriinnilu attartortittakkat/ Enfam. & dobb.huse i byen
 

Disse steder bliver prisen øget med 15 procent fra 1. september 2024:
 

Nanortalik: Tunuliaritseq, Isafjordurip aqq., Isua, Ilivileq 15%

Nuuk: Qajaasat, Avalequt, Ivik, Qivioq, Annersuaq, Sisu, Torsuut

Her bliver priserne på vand hævet 1. januar 2025:
 

Nanortalik: Tunuliaritseq, Isafjordurip aqq., Isua, Ilivileq

Qaqortoq: Kamikoorfik, Nipinngaaq, Qaava, Århusvej, Nakkartarfik, Kimmernat, Sivinganikasia, Nuiariaq m.fl.

Maniitsoq: Annertusoq, Ungusivik, P.Petersenip aqq.

Aasiaat: Kun Tipitooq

Ilulissat: Nammaarfik, Seersuit, Qilakitsoq, Sisorarfik, Sangusariaq

Ilulissat: Jørgen Guldagerip aqq., Mathias Storchip aqq., Atersuit, Nammaarfik

Paamiut: Herlevvej, Nasiffimmut, Qipoqqaq, G.Egedeip aqq. Blok J N K m.fl.

Qeqertarsuaq: Estap aqq., M.P.Porsildip aqq.

Sisimiut: Aqqartarfik, Paamaap Kuua, Deichmannip aqq., Laarsikkut aqq., Chr. 28-ip aqq.

Uummannaq: T.Johansenip aqq.

Kangerlussuaq: Marius Olsenip aqq., Meyer-ip Aqq.

Sisimiut: Mosesip Aqq. 1 og 3, Anguteeqqap Aqq. 5, Napariaq 4 og 6 

Nuuk: Ilaqutariinnut illuliani affarleriinnilu attartortittakkat/ Enfam. & dobb.huse i byen, Qajaasat, Avalequt, Ivik, Qivioq, Annersuaq, Sisu, Torsuut

 

Kilde: Boligselskabet INI


Nukissiorfiit hæver priser på grund af underskud 

Det er dog ikke kun prisen på vand, der stiger i fremtiden. Også el og varme bliver dyrere på sigt.

Sidst i juni meddelte Nukissiorfiit nemlig, at naalakkersuisut har bestemt, at priserne på vand, el og varme fra selskabet skulle stige.

Årsagen er, at Nukissiorfiit mangler penge til at kunne vedligeholde maskiner, anlæg og infrastruktur. Helt konkret har selskabet brug for 1,8 milliarder kroner mere over 20 år, men hovedparten af pengene bliver der brug for inden for 10 år med snart fra nu. Det oplyser Nukissiorfiit på deres hjemmeside.

Selskabet oplyser også, at det de seneste fem år har haft underskud på salget af vand og el.

Med andre ord har naalakkersuisut besluttet, at det nu er kunderne, der skal dække underskuddet i selskabet, ved, at vand-, el-, og varmeregningerne bliver hævet.

KNR har bedt om et interview med administrerende direktør for Nukissiorfiit, Cicilie Senderovitz. Det har dog ikke været muligt at få før deadline.