Begivenhedsrig nat for politiet: Indbrud fra øst til nord

Det var måske forbrydelser i den mindre ende. Men ikke desto mindre har politiet haft travlt med flere indbrudstyve i nat.
Museet i Tasiilaq er blevet en rude fattigere - og måske også mere end det - efter tyve var på spil i løbet af natten. Foto © : Laura Ragnhof/BAM/Ritzau Scanpix
Skrevet af Kim Hinrichsen
22. august 2023 10:46

I løbet af natten har der været tyve på spil i flere steder landet - både i nord og øst. 

Det fortæller vagtchef ved Grønlands Politi, Preben Kleist, til KNR:

- I løbet af natten har en ukendt gerningsmand ødelagt en rude til museet i Tasiilaq. Vi har endnu ikke en redegørelse for, hvad der er blevet stjålet fra stedet, fortæller han og forsætter: 

- Der var nogle, som hørte det her ske. Så rykkede vores vagt ud til stedet og konstaterede, at der havde været et indbrud.

Men det var ikke kun i Tasiilaq at tyve var på spil. 

Indbrudstyv med abstinenser

Længere nord på - i Aasiaat - var der også langfingrede lømler, som i ly af natten var ude at lave ulovligheder.  

Og noget kunne tyde på, at det var en ustyrlig rygetrang, som fik tyven til at ty til selvtægt her.  

For også Akiki i Aasiaat har i løbet af natten været udsat for tyveri. Det oplyser Preben Kleist:

- Han havde fjernet nogle facadeplanker og noget isolering og skaffet sig vej ind gennem væggen. Og på stedet har han så stjålet fire pakker kartoncigaretter, siger han. 

I butikken var der overvågningsvideo, og derfor har man også et signalement af den smøgglade tyv, som man forsøger at fange: 

- Der er tale om en mand, som er cirka 175 centimer høj. Han er iført sort jakke med hætten trukket op. Sorte bukser, grå kondisko med hvide såler, siger Preben Kleist.